Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
726
NORDI.ANDS AMT.
nordligere egne har paa grund af den korte sommer visse
vækst-eiendommeligheder, forskjellige fra de sydligere artsfrændcr.
I Stenkjær planteskole har nordlandsgranen vist sig østlands
granen overlegen. I en- og to-aarsalderen har østlandsgranen
forsprang i væksten, men ved 5-aarsalderen er denne forskjel
udvisket.
Planter af tysk frø kan ikke som nordlandsgranen modstaa
frost, særlig er den förste vinterkulde farlig, som ofte indfinder
sig allerede i oktober; medens planter af tysk fro fryser i hele
rækker, er nordlandsgranen aldeles uberørt af kulden.
Sammenligning mellem søndenfjeldsk og nordenfjeldsk gran
er anstillet ved Revelen planteskole, hvor der er benyttet frø fra
Hamar, Stenkjær og Namsos.
Første aar, eller hosten 1901, var planterne af det
søndenfjeldske frø betydelig større og havde et kraftigere og friskere
udseende. Vaaren 1902 omplantedes begge dele, og planterne af
nordenfjeldsk frø tog sig op, men naaede til høsten ikke helt
sine kraftigere konkurrenter fra foregaaende aar.
Da snedækket begyndte at forsvinde vaaren 1903, var de
nordenfjeldske planter adskillig grønnere og friskere end de andre;
endel af de sidste havde taget skade i toppene af frost, hvorimod
de förste var ubeskadiget; senere kunde man ikke mærke nogen
forskjel paa størrelsen, men de nordenfjeldske havde beholdt det
mere grønne og friske udseende, som de havde fra vaaren af.
Dette tyder paa, at man her nord fortrinsvis bør holde sig til
stedegent eller nordenfjeldsk fro.
I det hele stemmer disse forsøg med forsog i udlandet.
Forsøg med gran, furu og lærke af fro fra forskjellige
voksesteder, fra lavlandet og fra høifjeldene i Østerrige, fra Sverige
og Finland, viste, at den langsomme vækst hos træer fra nordlige
eller høitliggende voksesteder er arvelig, saa planter af frø fra
disse steder ogsaa vokser langsomt under gunstigere naturlige
betingelser.
I Schweiz har der i flere aar været anstillet omhyggelig
udførte forsøg med gran (picea excelsa), ædelgran (abies pec.tinata).
lærke (larix europæa) og platanløn (acer pseudoplatanus); især
eiden almindelige gran nøie undersøgt.
Forsøg med frø fra forskjellige høider over havet viste, at
planter af frø fra hoitliggende voksesteder vokser langsommere
end planter fra lavlandet.
Hoifjeldsplanterne er ikke svagere end lavlandsplanterne, men
de vokser langsommere, selv om de som i lavlandet har
gunstigere livsbetingelser. Ogsaa i høifjeldet vokser lavlandsplanterne
raskere end de, som stammer fra høifjeldet selv, men
lavlandsplanterne er lier i længden ikke haardføre nok.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
