- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Første del (1907) /
729

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

SKOG OG MYRER.

72 I

halsen, og ud paa sommeren staar dén frisk og gron. Den
sibiriske lærke maa anvendes, ikke den europæiske.

Cembrafuruen (pinus cembra), der endnu er lidet prøvet, er et
af de fremmede naaletræer, som bør indplantes.

Hvidgran (picea alba) er en haardfør plante, men kan ikke
greie sig f. eks. i Mo herred. Planter af denne gran fra
.Stenkjær planteskole taalte ikke vinteren. Første vinter døde en
betydelig del, og de planter, som levede, blev stygge og vantrivelige
buske uden topskud.

Bodø planteskole blev anlagt af forstvæsenet i 1888. Den er
3 ha. stor og ligger beskyttet mod havstormen, men aabent for
landvinden. Stedet kunde været heldigere valgt.

Foruden gran, furu, buskfuru og lærke er i planteskolen
forsøgt hvidgran (■abies alba) og ædelgran (abies pectinata). De vil
ikke skyde i veiret, og top og sideskud tager skade af
vinterkulden. Hvidgran er udplantet som yngre træer mange steder
ved kysten, saasom ved Steigen og Hadsel, og bliver kun en storre
eller mindre busk.

Heller ikke ædelgranen vil trives. Ved Steigen i
præstegaar-dens have sætter den 5 —13 cm. lange topskud og synes at kunne
holde sig.

C’■ornei fcornus sibirica) fryser ned om vinteren, men skyder
atter op fra roden.

Den sibiriske hvidtorn (crataegus sangvinea■) fryser ligeledes
ned om vinteren og synes særlig udsat for museaat, saa clen er
ikke meget egnet til levende hegn i Nordland. Som levende
hegn egner granen sig bedre. Hvidtornen er forsøgt mange steder
opover kysten lige til Alten. Ved Steigen præstegaard staar den
udmærket og sætter moden frugt.

Guldregn fcytisus alpinum) er haardfør i planteskolen, hvor
den ikke fryser ned om vinteren. Endnu paa Hinnøen (68°
35’ n. br.) holder den sig og blomstrer. Ved Steigen præstegaard
blomstrer den i begyndelsen af juli og giver i slutningen af
september spiredygtigt frø.

Snebærbusken (symphonicarpus vulgaris) synes ogsaa at være
meget haardfør. Ved Steigen bliver den op til 2 m. høi og giver
i almindelige somre modne bær.

Liguster (ligustrum vulgare) trives godt i Bodø planteskole.
Ved Alstahaug holder den sig, men vokser langsomt.

Benved (lonicera tatariea) skades heller ikke af vinterkulden.
Dette træ med flere af dets varieteter kan vokse lige op i Alten,
naar blot snedækket beskytter det mod frosten.

Spiræa (spiraea flexuosa) med dens afarter trives udmærket
i planteskolen og kan vokse hele kysten opover lige til Vardø.

Det samme er tilfældet med det sibiriske ertetræ (caragana

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-1/0749.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free