- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Første del (1907) /
730

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

730

NORDI.ANDS AMT.

arborescens), der er særdeles haardfort og i særlig grad egnet til
levende hegn. Den er til dette øiemed langt at foretrække for
sibirisk hvidtorn. Det sibiriske ertetræ findes plantet mange steder
opover kysten og trives godt endnu i Maalselvdalen og i Alten.
Den har vist sig at være omtrent det eneste træslag, der ikke
angribes af mus.

Ogsaa dvergmispel (eotoneaster vulgaris) har været forsøgt i
Bodø planteskole, hvor den har vist sig at være noksaa haardfør.
Den har tidligere ikke være plantet i Nordland.

Strenge vintre i forbindelse med en kold vaar angriber nær
sagt alle nyplantede træer og buske, roser og prydbuske
saavelsom unge plantede naaletræer, idet de fryser bort. Rødderne paa
træerne er upaavirket af frosten, saa skaden indskrænker sig til
at standse udviklingen.

Høstplantede træer har ikke saa stor modstandskraft overfor
en streng vinter som vaarplantede. Høstplantningen egner sig
allermindst for Nordland, hvor der ofte er vandsyg jord, og et klima,
hvor frost og tøveir, sne og regn veksler hele vinteren igjennem.

Første halvdel af mai er vistnok den bedste tid til
plantning; ofte vil den kunne foregaa tidligere. Naar tælen er gaaet
af jorden, og denne er saapas tor, at den kan bearbeides, er den
bedste tid for plantningen.

Myrer. De skoglose kystdistrikter har i regelen tilgang paa
brændtorv. Kystegnene har i regelen gode myrer, medens
fjorddistrikterne oftest har dybe, daarlige mosemyrer. I’ Skjerstad,
Saltdalen og Folden er myrerne saaledes ikke saa gode som i
Bodø herred, og ogsaa i Nordre Helgeland har kyststrækningerne
udmærkede myrer, fjorddistrikterne dybe mosemyrer.

Forraadet af brændtorvmyrer er noksaa betydeligt i mange
herreder. Særlig har Lofoten og Vesteraalen gode torvmyrer.

Torvskjæringen foregaar om forsommeren. Med spader skjærer
man torven og løfter den op paa grøftebredden, hvor de skjæres
i 2 ä 3 tommer tynde skiver med udslidte ljaaer. Torvstykkerne
sættes op 3 og 3 paa berget for at tørres; i regnveir sættes de
sammen i større saater. Naar de er tørre, bringes de ind i smaa
bordlmse eller sættes op som taarne i store runde saater, hvor
de ydre lag holder de andre tørre. I dette arbeide deltager alle.
Ellers skjæres torven paa forskjellig vis.

Ofte skjæres torven, uden at der først er sørget for
tilstrækkeligt afløb eller for planering af tørreplads paa myren.
Da faar man lang vei til en tørreplads, som maa søges paa
nærliggende hauger og grusbanker. Dernæst bliver ofte den bedste
torv, bundtorven, igjen, fordi dammen fyldes med vand, der ikk«’
finder udvei eller kun har et ufuldkomment afløb.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-1/0750.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free