- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Første del (1907) /
732

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

732

NORDI.ANDS AMT.

myrstrækninger og fladt, dyrkbart land. Buksnes herredsstyrelse
angiver 40 km.2 dyrkbar, men udyrket jord, og det hele areal
paa Vestvaagoen, naar Borge tages med, kommer vel op til
70 km.2

Paa Langøen er der ligeledes store, dyrkbare myrstrækninger;
Bo herredsstyrelse angiver alene 30 km.2 i Bø herred, og baade
Øksnes og Sortland har paa Langøen store myrer og dyrkbart land.

Paa Østvaagøen er Vaagan herred mindre rigt udstyret med
flade myrstrækninger; herredsstyrelsen angiver kun 2 km.2; paa
den til Gimsø herred horende del af Østvaagø er der store myrer
og myrlændte strækninger.

Paa selve Gimsøen er der myr og dyrkbar myr paa øens
nordligste del med et areal paa omtrent 18 km.2

Paa Moskenesø og Flakstadø eller i Flakstad herred angives af
herredsstyrelsen 100 km.2 myr, et tal, som er altfor stort.
Herredsstyrelsen i Væro angiver 3—4 km.2 dyrkbar, men udyrket
jord for dette herred.

Torv fra myrerne er det sædvanlige brændsel paa Lofotøerne.

Der er større myrstrækninger i mange af herrederne i Søndre
Helgeland, saaledes i Velfjord, Hero og Hatfjelddalen, i Bindalen er
en hel del mosemyr og muldmyr, i Brønno er muldmyr. Paa
Tjøtta er der nogle større myrer paa etpar gaarde, almindelig
mosemyr; i Alstahaug Cr en hel del myr. Vefsen har store
strækninger mosemyrer, som ikke kan ansees for dyrkbare.

I Nordre Helgeland har Dønnes, Nesne, Hemnes og Mo myrer,
mest mosemyrer, dog er der ogsaa muldmyrer eller blandingsjord.
Lurø og Trænen har ikke større myrer, og Melø og Bodø har ikke
meget myr.

I Salten har Gildeskaal, Nordfolden, Kjerringo og Hammerø
større myrstrækninger, Bodin har muldmyrer af stor udstrækning
af god kvalitet; Skjerstad har en masse mosemyrer, navnlig i
Valnesfjorden og paa Fauskeidet; Sørfolden har mose- og
muld-myrer. Steigen har betydelige strækninger af torv- og muldmyrer,
Lodingen har endel myrer, Tysfjord har ikke store myrstrækninger.
Evenes har store myrstrækninger, men de har ringe værdi som
rydningsland; Ankenes har kun mindre myrstrækninger.

Brugen af torv staar ikke i forhold til amtets beholdning af
udmærkede torvmyrer, der kunde udnyttes i en ganske anden
udstrækning.

Der er, som for omtalt, store myrstrækninger, som kan være
gjenstand for dyrkning, som de store myrstrækninger paa
Alsten-øen, myrstrækningen omkring Bodø, som bestaar af god myrjord
med underlag af sandblandet ler og tildels mergel. En myr af
god beskaffenhed og heldig beliggenhed for opdyrkning er den i
Skjerstad langs Valnesfjorden mellem gaarden Djupos og Vollan.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-1/0752.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free