- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Første del (1907) /
746

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

166 NORDLANDS AMT.

flere steder i Sørfjeldet var endnu større bæverkolonier i det 19de
aarhundredes begyndelse. Foruden i Kongsdal byggede bæveren
især i Bjuraaen, hvor den i gaarden Lille Brygfjelds engmarker
havde store kolonier.

I flere af de storre dalforer med deres sidedale har bæveren
forekommet. Paa mange steder erindres endnu noget om den,
paa andre steder er sagnet om den uddød.

Inden Nordlands amts grændser kan der paavises omtrent
50 forskjellige steder, som har været beboede af bæver. Talrigst
synes den at- have været i Helgeland, men i Salten har den neppe
havt den jevne udbredelse som længere syd. I Helgeland har
bæveren især holdt til i Yefsenelven med dens talrige bielve, i Mosjøen
og i Hatfjelddalen op til Røssvatn. Fremdeles var der bæver i de
mange større og mindre elve, der i Hemnes og Mo sogne falder ud
i Ranenfjord; paa disse steder har den lige til 1820—30
forekommet meget talrig og har bygget omtrent i hver liden elv
eller bæk, hvis bredder har kunnet skaffe den underhold.

Den har overalt havt sit hovedtilhold i de indre, skogklædte
egne. I de egentlige kystfrakter synes den i den senere tid at
have manglet; fra Rødø sogn heder det dog, at den har beboet
etpar steder ved bunden af Sørfjorden, der naar op mod
Svartisens fod.

Fra de fleste af disse steder forsvandt bæveren omkring
30-aarene af det 19de aarhundrede. Længst har den holdt sig om
Rossvatn, hvor den sidste bæver antages dræbt i 1842. I Hemnes
blev den sidste bæver fundet død under en fos omtrent 1845.
I Mo sogn forsvandt den omkring 1840—50 fra Dalsgrænden,
Agersvatn, Andfiskevatu og Strandhei.

I 1864 forsøgte en bæver endnu at bygge hytte i Bleikvasli
i Hatfjelddalen; i 1865 blev en bæver, sandsynligvis den samme,
fanget i saks ved Bjurselvmo i Hemnes, hvor den endnu havde
fældt birke langs elvekanten. Dette er den sidste bæver fra
Nordlands mangfoldige gamle kolonier og tusender af individer.

Det heder vistnok, at en bæver blev skudt saa sent som i
1885 i Nesne eller Melø, men det er tvivlsomt, om det er rigtigt.

Talrige stedsnavne minder endnu om bæveren (eller bjoren).

Nordlig i Nordlands amt, i Salten, forsvandt bæveren tidligere
end længere sydlig. Sommerfelts «Phvsisk-oeconomisk Beskrivelse
over Saltdalen» udkom i 1824—27, og da var den allerede næsten
udryddet fra dette mægtige dalføre; det sidste overlevende individ
antages dog forst at være dræbt i Junkerdalen, en sidedal til
Saltdalen, omkring 1840. Det er sandsynligt, at den har levet
noget længere i de tilstødende egne af svensk Lapmarken.

I 1884 var efter A. Hagemann al erindring om bæverne
forsvundet paa de fleste steder. Fra Gildeskaal heder det, at den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-1/0766.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free