Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172
NORDLANDS AMT.
Senere har grindhvalen af og til været seet ude i
Ands-fjorden, men har hverken været jaget eller fanget.
For 1867 foregik ingen nævneværdig fangst, uagtet
grind-hvalen oftere var seet opunder land Dette havde sin grund i,
at indvaanerne var ubekjendte med maaden, hvorpaa dette dyr
jages, f. eks. paa Færøerne.
Grindhvalerne fanges nemlig paa den maade, at de jages
paa land som en saueflok, og ynkelig myrdes.
Ved gaarden Nesland paa Flakstadøens sydspids er en bugt,
i hvilken før hval hyppig kom ind og fangedes.
Nordlændingen har i ældre tid efter Petter Dass ikke drevet
hvalfangst, thi han siger:
Men aldrig vor nordlandske Bonde saa klog.
At dig forulemped lians Spyd eller Krog,
Han vidste dig aldrig at fange.»
Huggvagnen, staurhynning, spækhuggeren har ofte været seet i
Vestfjorden paa jagt efter de her ofte forekommende sildehvaler.
Den angrebne hval gjør de mest fortvivlede anstrængelser for at
blive kvit sine forfølgere og springer ofte flere alen ud af vandet,
i hvilket tilfælde man har seet ofte flere hugvagner hænge fast
ved den, eller andre med lynets hastighed springe over den paa
kryds og tvers.
Det hænder, at døde hvaler driver til land, saaledes som
Schønnebøl beretter allerede fra 1591 :
«Det skeer vel tiidt og ofte, at man finder her døde qvale,
ja næsten hvert aar findes en eller toe døde qvaler udi en liden
vig, som kaldes Nestlands kielle, og mange menisker ere udi den
mening, at disse qvale skulle sprenge sig udi denne stride, gromme
og forferdelige strøm.»
Ovenfor er angivet de pattedyr, paa hvilke der drives eller
har været drevet jagt.
En hel del hvirveldyr, som f. eks. flere flaggermusarter,
pindsvinet, glenten, musvaagen, dobbelttrosten, nøddevækken, hærfuglen,
natteravnen, skogduen o.s.v. tilhører kun den sydostlige del af landet
eller naar ialfald ikke op til det trondhjemske. Andre, som græi
Ungen, saagjøken, nøddekraaken, solsorten, flere meisearter, vagtelen
o.s.v. naar op til Trondhjemsfjorden, medens atter endel dyr naar
op til egnen mellem Kanen og Saltenfjord, og her er grændsen
for deres nordlige udbredelse i vort land omkring polarcirkelen.
Der er ogsaa et stort antal arter af fugle, som i Nordlands
amt naar sin nordgrændse.
Af andre rovdyr end de ovenfor nævnte er der i Nordland:
Snemusen eller kvitkatten, snjomus (mustela nivalis) er ikke
talrig; dette lille rovdyr følger lemænen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
