Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DYRELIV OG .IAGT.
753
Af flaggermus forekommer i Nordlands amt den nordiske
flaggermus (vespertilio nilssonii); den er almindelig i Salten og gaar
endnu nordligere.
Den langørede flaggermus (plecotus auritus) forekommer endnu
i Saltdalen, men ikke saa talrig som den nordiske. Flaggermusen
kaldes af befolkningen «skindpungen >; denne art, som udmærker
sig ved lange orer, er truffet paa Stornes i Saltdalen, 40 km. fra
sjøen, en vinter ved fældningen af en gammel, hul træstamme.
De haug fasthagede med hovedet ned. I Saltdalen synes den at
have sin nordgrændse.
I Nordland er der tre spidsmuse. Den almindelige spidsmus eller
musskjer (sorex araneus) er særdeles hyppig. Dvergspidsmusen eller
skjerel (sorex minut m) forekommer mindre talrig. V andspidsmusen
eller vondskjer (cressopus jod i ens) er i Nordland almindelig.
Den almindelige brune rotte (mus decumanus) kom i det 18de
aarhundrede, maaske forst omkring 1762, til landets vestkyst
med skibe. Den er nu udbredt, men det heder, at den ikke vil
trives somme steder. Sommerfelt beretter omkring 1820, at den
førtes til Saltdalen i mængde fra Bergen, men den forsvandt igjen
uden at udbrede sig videre.
Musen eller husmusen (mus musculusj er almindelig.
Den almindelige markmus eller moldvond (arvicola agrestis) er
udbredt. Markmusen optræder paa de samme steder som
klatremusen og anretter skade paa furuens roddele.
Vonden eller jordrotten, vasvond (arvicola amphibius) kan i
enkelte aar være saa almindelig, at man somme steder overalt ser
spor af dens gravninger.
Den langhalede klatremus (arvicola glareola) klatrer i træerne
og angriber furuen.
Den lille jordrotte (arvicola ratticeps) kan i yngleaarene træffes
overalt paa fjeldet, selv ovenfor trægrændsen.
Den lille graamus eller flnmarksmusen. ogsaa kaldt den
graa-sidede skogmus (arvicola rufocanus) har sit egentlige tilhold i
Finmarkens hoideplateauer; i 1882 under en lemænvandring kom
den helt ned i Saltdalen.
Den rødbrune skogmus (arvicola rutilus) er ligesom den
almindelige markmus og klatremusen skadelig for skogene.
Nogle af disse mus kan i somme aar optræde i usædvanlig
mængde, og slige aar kaldes «museaar . En masseforøgelse af
mus er skadelig for furuskogen. I uhorte masser optraadte disse
skadedyr i museaaret 1889, da klatremusen angreb ungfuruen i
Nordranen; en enkelt mand paa gaarden Bjellaanes fangede i et
paa laaven udstillet vandkar i løbet af 10 døgn 635 mus.
Ogsaa i Saltdalens statsskoge bliver smaafuruen undertiden
herjet af klatremusens angreb. Grene og skud bliver bidt af og
48 — Nordlands amt I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
