Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
762
NORDLANDS AMT.
vækst eller træer, for hvilke sidste fjeldrypen synes at have en
afgjort frygt eller modbj’delighed.
De skifter oiu vaaren dragt senere end dalrypen, men
skiftningen sker hurtigere. Midt i september begynder de at faa
vinterdragt igjen, og sidst i oktober er de i regelen i fuld
vinterdragt.
Lirypen, lidrjupa, dalrypen, skogrjupa (lagopus lagopus) er
almindelig i Lofoten og Vesteraalen, hvor der er birkeskog; dens
udbredelse er i væsentlig grad betinget af birkeskogens. Den
findes ikke som regel paa aabne, alene med dvergbirk og
vidjer bevoksede strækninger, som ellers paa hoifjeldet, fordi
disse smaabuske her vokser for lavt og for sparsomt til at
yde rypen skjul. Da dalrypen fordrer birkeskog, mangler den
som regel der, hvor birkeskog mangler. Paa Væro og Kost
er der saaledes neppe en eneste dalrype, og kun faa paa
Moskenesø og Flakstade. Paa Vestvaagø forekommer den jevnt,
men dog forholdsvis sparsomt udbredt. Hyppigere er den paa
Østvaagø, uden dog her at forekomme i mængde. Store og
Lille Molla har heller ikke mange ryper. Först i Vesteraalen,
hvor birken afvekslende som træ og krat har adskillig
udbredelse, finder man det terræn, som den mest ynder, og det
er da paa Langøen og Hadseloen, men fornemmelig paa den sidste
o, at den forekommer i stor mængde.
Dalrypen lægger fra 8 til 18, ja stundom op til 20 æg.
Forst i juli træffes dels æg, dels nyklækkede unger i rederne.
Fjorten dage senere er de fleste reder tomme. Tiden for
udklækningen synes at variere, saaledes at den falder tidligere i de
lavere strøg end oppe paa fjeldskraaningerne, og i ugunstigt veir
kan udklækningen forsinkes.
I august maaned vokser rypekyllingerne stærkt, saa at de
ved maanedens udgang ser lige saa store ud som forældrene.
Ryperne begynder at anlægge vinterdragt først i september
og bruger hertil 2 maaneder, saa at de har helt skiftet først i
november.
De ernærer sig om høsten af multer, blaabær, tyttebær,
stilkene af blaabærriset og især af tyttebærlyng. Om vinteren
er deres kro fyldt af smaastilke af birk og vidjer.
Rypehunnen lægger sine æg tidligst i de sidste dage af mai
og i de første dage af juni.
Om vaaren skifter rypen atter dragt, og de förste brune fjær
hos hannerne begynder at vise sig mellem 24de og 31te marts.
Ved udgangen af mai er hunnen i fuld vaardragt.
Aarfugl, orrfugl, orre (lagopus tetrix) er almindelig, men
ikke alle aar lige talrig. Det egentlige vaarspil begynder i de
første dage af april. Paa Store Molla, hvor en rest af furuskog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
