Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
764
NORDLANDS AMT.
Mækregauken eller den enkelte bekkasin (gallinago gallinago) har
ogsaa navnene mækregeit, mækregjod, humregauk, rossegauk, raageit,
vedergeit, jordgcit, horsebuk, myrebuk, himmerhest og skoddefole. Den
forekommer paa fastlandet som paa øerne, men er ikke talrig i
Lofoten og Vesteraalen.
Den dobbelte bekkasin (gallinago majorj er almindelig. I
Vesteraalen findes den enkeltvis hist og her paa fugtige steder i
birkeskog.
Halvenkelt bekkasin (gallinago gallinulaj er en gang truffet i
Saltdalen og i Buksnes.
Rugden (scolopax rusticola) er ganske almindelig i Saltdalen
og kommer i de første dage af mai. Den er seet at trække paa
Hadseløen, men vides ellers ikke at forekomme i Lofoten og
Vesteraalen.
Fjcerepisten, fjæretit, fjæreskit, rurpikka (tringa maritima)
optræder i skarer ved kysten; den forekommer efter Sommerfelt
om sommeren enkeltvis i flod maalet, 0111 vinteren i flokke i
Saltdalen. Den er især talrig i Lofoten, hvor den overvintrer.
Strandsnipa eller den foranderlige strand vibe (tringa alpina) er
sjelden i Lofoten, men almindelig i Vesteraalen paa myrerne.
Den islandske strandvibe (tringa canutus) sees under trækket i
Nordland.
Den smalnebbede svømmesneppe (phalaropus hyperboreusj
forekommer hyppig paa Andøen, saaledes ved Risøhavn, men ogsaa
paa Langøen.
Temmincks strandvibe (actodromas temminckii) er iagttaget under
trækket ved Bodø.
Brushanen (philomachus pugnax) er iagttaget flere steder,
saaledes i Bø i Vesteraalen.
Storspoven (numenius arcuatus) og smaaspoven (numenius phoeopus)
er almindelige eller hyppige, hvor der er store myrstrækninger,
især i Vesteraalen. Smaaspoven kommer allerede sidst i marts
og i de torste dage af april, storspoven i almindelighed etpar
uger senere. Storspoven omtales af Sommerfelt som sparsomt
forekommende i Saltdalen. Smaaspoven kaldes i Saltdalen gaasbue
og er her ganske almindelig; den hækker enkelte steder paa
Viskismyrerne i stor mængde.
Strandvippa, strandtita, laksetita (actitis hypolevcos) kaldes i
Nordland sperrevitj, tittivil. Den kommer mellem 21de og 26de mai
og træffes hele sommeren meget talrig langs elvene. Sidst i
august drager den bort.
Den sortgraa strandsneppe eller harlekinsneppen (totanus fusens)
ruger i Vesteraalen og paa fastlandet.
Steik, graatjeld, kvéketjeld, rødbenet strandsnipe (totanus calidris)
kaldes i Nordland klyvja, kjeld, roklo. Den er meget almindelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
