- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Første del (1907) /
772

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

772

NORDLANDS AMT.

Petter Dass har i sin Nordlands Trompet sat dette paa vers:

En Lunde hun klækker et eneste Eg,
Der gjemmes i Uren som inden en Væg

I Klippernes inderste Huler.
Et Kede bebygges det andet saa nær,
At een bider anden i Vinger og Fjær

I Revnerne, hvor de sig skjuler;
Men Bønderne, hvilke besidder den Plan,
Ved vel at antaste de Lunder med Ran

Og det ved afrettede Hunde,
Som er udaf Dannelse smidig’ og smaa,
Saa de kan indkrybe den trangeste Vraa

Og udtrække levende Lunde.
Naar Hunden nu napper den Lunde ved Hals,
Som foran til ligger, hvis Liv er tilfals,

Begynder han flux til at drage.
Straks griber den Lunde, som bagen ved sad,
Den fremste ved Stærten og folges saa ad,

Alt medens der een er tilbage;
Hvorover det sker, at en eneste Hund
Udslæber med engang af mørkeste Grund

Tolv, tretten, ja fjorten og flere
og skaffer sin Husbond, som passer derpaa,
Saa meget til Bytte, som han kan formaa,
Hvorved baus Gevinst kan florere.

Nicolai Jonge har i sin beskrivelse af Norge af 1779 atter
omsat Petter Dass’s beretning paa prosa: «— — En lund
lægger kun et eneste æg i de nederste huler, rever og unr, det
er de stejle klipper, som er fulde af sand eller lose stene.
Her i disse nederste huler af klipperne bygger disse fugle det
ene rede saa nær det andet, at den ene bider den anden i
vinger og fjær. Til at fange disse fugle betjener bønderne sig
af smaa og smidige hunde, som dertil er afrettede; disse smaa
hunde kryber ned i den trangeste hul og napper fat 0111
halsen paa den lund, som er allerforrest, for at trække den
ud til sig. Da man ser med største forundring, hvorledes den
ene lund, der sidder bag den anden, har hinanden fat ved
stjerten med nebbet og folges ad, saalænge der er en eneste
dernede tilbage, saa at saadan en hund alene kan paa engang
slæbe en hel snes ud af den mørkeste vraa og saaledes skaffe
sin husbond et anseeligt bytte. — Naar vinden er østlig, ser man
dem flyve og sværme saa utallige som regndraaber rundt om
fjeldet.»

Schnitler skriver om Lovunden, «at denne ø er remarkabel af
et Slags So-Fugl, kaldet Lunder, som i utallig Hob der tilholde,
og i de trange Berg-Urer eller Sprækker deres Ægg udlægge.
Hunnen værper kun et Ægg, og ligger stadig derpaa i Reeden;
imidlertid flyver Hannen 1, 2 i 3 Mile ud i Havet, hvor Grun-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-1/0792.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free