Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DYRELIV OG .IAGT.
773
dene ere, og hvor smaa Sild tilholde; deraf fanger og fører han
hvergang 4re Stokker i Næbbet hjem, saa artig og ordentlig for
tverts lagte, at Stjertene og Hovederne af smaa Fisken paa hver
Side ligge om hinanden; hvilket han af Naturen maa vide saa
vel at føye, at han i Flugten kan have en Balance og
Liige-Vægt af det, han har at føre; og dermed føder Hannen Hunnen
med deres Unger».
Von Buch skriver: «Lovunden er samlingsstedet for utallige
lundefugle, hvilke efterstræbes for fjærenes skyld. De er ikke
vanskelige at fange. De sidder i smaa klofter : fjeldet. Her
tager jægeren den ytterste fugl med en jernkrog, eller, hvis
kløften er dyb, saa sender han ind en dertil afrettet hund, som
saa kommer tilbage med fuglen i munden. Den næste fugl bider
den første fugl i halen, den derpaa følgende no. 2, og saaledes
videre hele rækken indover til den sidste i kolonien. Paa den
maade trækker jægeren hele rækken ud paa en gang og gjør
paa kort tid et stort bytte.» (Ogsaa Pontoppidan kjendte denne
maade at fange fuglene paa; Nat. Hist. II, pag. 141.)
Fuglefængerne paa Røst siger, at det er ikke rigtig, hvad
Dass her fortæller om lunden. Der kan vistnok være flere
lunder i et hul, tre, kanske op til fire, men aldrig 14; det er ei
heller rigtig, at den ene bider i stjerten paa den anden, naar
hunden drager den förste ud. Det kan hænde, at en indenfor
liggende lunde bider fra sig, naar den udenfor liggende trækkes
ud, og det kan træft’e, at den bider i vingen paa den
foranliggende i sin angst, men den slipper straks, og at der hales ud
rækker af lunder, som omtalt af Dass, vides ikke at
forekomme.
Sven Nilsson skriver om Lovunden: Vi gik Va mil
nordover paa øen, hvor der paa fjeldets side ligger stenras af større
blokke. Det var besværligt at klatre nogle hundrede skridt op.
Mellem disse blokke har lundefuglene sit tilhold. De kom dels
med fisk i nebbet til sine unger, dels flöi de til havet for at
hente fode. Nilsson beretter, at pigen paa gaarden stod op om
morgenen kl. Vs3 for at fore ham ud til uren. Ude paa
gaards-pladsen fløitede hun, og i et øieblik var hun omgiven af ß
hunde, som under piben og gjoen hoppede omkring hende. Hun
skyndte sig nu til uren med dem, og vi fulgte efter.
De hunde, som anvendes til denne jagt, var smaa med spids
snude, spidse, undertiden udstaaende oren, glat haar, langstrakt
krop, korte ben og halens længde halvten af kroppens.
Da hundene naaede stedet, fordelte de sig rundt paa
forskjellige steder i stenraset, og straks lundefuglen kom frem af
hullet, greb de den. Men naar fuglen flk trukket sig tilbage
mellem stenene, kunde hundene ikke faa tag i den.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
