Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
774
NORDLANDS AMT.
De fleste lundefugle som fangedes, blev bidt ihjel af
hundene, men en del levede dog. Disse tog pigen og dreiede med
øvet haand halsen rundt paa dem. Der svævede saadan en
mængde lundefugl over uren, at det susede i luften som under
en orkan ; nogle kom hjem med fisk, andre flöi ud.
Paa øen var dengang 5 opsiddere, af hvilke kun de 3
havde 5—6 hunde hver, hvormed de fangede lundefuglen. De
begyndte i mai og fortsatte hele sommeren. I den anden
halvdel af august er lundefuglens kjød bedst. Ogsaa fjærene og
dunen benyttes. Dunen var fortrinlig og kan sammenlignes med
edderdun. Lundefuglens værste fiende er, foruden ornen, ogsaa
falken, som byggede i et andet fjeld söndenfor uren.
Lundesteg er, efter Sven Nilsson, ganske velsmagende.
Lunden er en flytfugl, som, efter Sven Nilsson, kommer ved
korsmessetiden (3dje mai). Den søger ikke straks til uren, men
opholder sig paa havet, til sneen smelter i uren, da bærer den
tørt græs og fjær til sit rede, som den bygger inde mellem
stenene. Ungerne er flyvedygtige midt i august; fuglen flyver
bort efter bartholomæusdag (24de august) og drager da mod
sydvest. Det fortælles, at der for mange aar siden fandtes
lundefugl paa alle sider af fjeldet, men folk fangede den hver eneste
dag; lundefuglen drog da sin vei og blev borte i 3 aar,
hvorefter den kom tilbage, men kun til den nordre side af fjeldet.
Schønnébøl skriver i 1591 om lunden og dens dun:
«Denne fugl er vel fød paa kroppen, men han smager
suar-ligen af fisken; men her er mangen fattig mand, som faar ikke
andet kiod om aaret end af disse fugle, ikke heller have de andet
at skatte med end disse lunder, og fieren den selger de for veed,
men den samme fler er ikke god til senge klæder, fordi hun er
skarp til neden som en syl, og stikker igiennem, og naar en
ligger derpaa, da er det lige som han laae paa en vallenod eller
odde.»
Schnitler beretter i 1 743 :
«Denne Lunde Fugl har i Nakken en Duun, saa blod og
myg som Edder Duun, og har derfor været i Førstningen ligesaa
meget, som denne begjærlig; men siden man har erfaret, at den
har den Art ved sig, at den udaf Dyne-Vaaret udkryber, med
mindre det er tæt fast hollandsk Bolster-Vaar, den lægges i, eller
og et andet Overtræk med Lærred underfodret, og dette med Riug
Meel eller andet klistres, saa har den tabt af sin Priis; dog
geraader den Bonden endnu til god Nytte og Fortjeneste.»
Medens Schønnébøl siger, at lundefjæren stikker som en S3rl,
saa man ligger som paa en valnød eller paa en odde, priser Petter
Dass lundens fjær og siger, at den betales tre gange saa hoit som
anden fjær.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
