Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DYRELIV OG .IAGT.
781
kan da lofte fuglen op, plukke dunen bort og lægge fuglen ned
igjen. Den lægger sig paa æggene igjen, som om intet var
passeret og ruger videre. Lidt ny dun plukker den igjen af sig, og
den faar den beholde, til rugningen er forbi. Fuglene ligger i
den sidste del af rugetiden altid paa æggene t>g gaar ikke ud
for at tage næring til sig.
Etpar dage efter at uugerne er klækkede, gaar moderen ned
til stranden med dem, og de smaa dununger finder sig snart
tilrette paa sjoen.
Imidlertid har hannerne ved rugetidens slutning, omkring
midten af juni, samlet sig i flokke og forladt hækkepladsene;
i sommerens lob streifer de om ude paa det aabne hav eller i
de større fjorde; de bekymrer sig ikke videre om afkommets
skjæbne. De kommer for det meste tilbage i september.
I november bliver de fleste efugle borte, da de da drager
til havskjærene og ud til havet. I februar begynder de at trække
indover, og i april er de samlet i flokke paa flere hundrede paa
ægværene. Fra mai til forst i juni lægges æggene.
Paa steder, hvor eggene ikke bliver borttagne, er der op
til 5 unger. Der kan træffes hunner, der har flere unger,
op til 20. Da er størsteparten eller maaske alle ungerne laante.
Dette er vel kjendt paa værene. Flere hunner kan have lagt
æg i samme rede, eller unger af flere kuld er blevne lokkede til
at slutte sig til en ehun.
De hunner af efuglene, som ikke bliver parret, kaldes
var-eer, det vil sige de fugle, som er reserve. Det siges, at disse
var-eer hakker æg istykker, naar moderen er fraværende. Naar
ungerne er komne i havet, søger var-eerne at lokke en af ungerne
til sig. Lykkes det en var-e et drage en unge til sig, hegner
den om den med stor omhu som sit eget afkom.
Æg og unger er udsatte for efterstræbelser. Ræv holder af
efuglæg, og paa øer, hvor den holder til, gaar næsten altid de
fleste æg tabt. Den tager gjerne efuglen med.
I menneskenes nærhed er efuglen beskyttet mod sit afkoms
fiender: røskatten, ravnen og kraaken; de holder alle tre af æg.
Ehunnen formaar ikke at forsvare sig mod dem; nebbet er for
blodt og for bredt; en enkelt kraake kan fordrive en mindst
dobbelt saa stor ehun fra redet og spiser saa dens æg. I
begyndelsen af rugetiden sidder hannen paa vagt ved redet og
holder ravnen og kraaken paa afstand, og en ehan kan med held
optage kampen mod en kraake og en ravn.
Naar efuglens unger holder paa at komme ud af ægget,
rører den sig ikke af redet, om det end gjælder dens liv.
I denne tid bliver den let et bytte for rovfuglene og
ynkelig plaget af ravnen; denne formaar vistnok ikke at dræbe en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
