- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Første del (1907) /
782

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

782

NORDLANDS AMT.

voksen efugl, men søger at trække den af redet for at æde æg
eller unger.

En fisker i Rodo saa en ravn, som af al magt søgte at
trække en efugl af redet. Den havde bidt fast med nebbet i
efuglens hale og drog den af al magt bagover for at faa den af
redet; dette vilde ikke lykkes, fordi efuglen var temmelig tung,
og naar ravnen trak i den bagover, flyttede den sig ved vinger
og fodder frem igjen i sin gamle stilling.

Dette gjentog sig flere gange. Fiskeren vilde netop til
at jage ravnen, da «ekallen» nærmede sig redet. Fiskeren
vilde da se, hvad enden vilde blive, og blandede sig ikke i
striden.

Ekallen havde seet, at hunnen blev angrebet af ravnen, og
hensigten var øiensynlig at gaa los paa ravnen. Med oprakt hals
kom den vraltende til stedet, hvor ravnen ihærdig holdt paa at
slide i ehunnen. Ekallen løb til og tog med sit stærke neb
et godt tag i ravnens hals, som den ikke senere slåp.

Øen, som var ganske lav, havde en jevn skraaning til havet.
De kjæmpende var saa nogenlunde lige stærke. Havnen søgte at
blive fri, men ekallen holdt fast om halsen, saa ravnen ikke
rigtig kunde bruge sig. Havnen flöi op, saa ekallen loftedes
fra jorden, men dalede straks ned, da ekallen var tung; dette
gjentog sig atter og atter, uden at ravnen kom løs. Snart havde
den hvide fugl og snart den sorte overtaget, og striden blev
langvarig.

Men under denne kamp mærkede fiskeren en stræben hos
ekallen efter at naa havet, som kun var faa skridt borte.
Hver gang ravnen anstrængte sig for at komme løs, magede den
anden det saa med sine vinger, at de kom nærmere og nærmere
havet, hvor ekallen vilde komme i sit element. De var
omsider kommet nederst paa et lidet berg, og endnu en gang
forsøgte ravnen ved vingernes hjælp at komme los, men nu gled
de ud i sjøen, som her var dyb. Der hørtes et plask, og begge
var forsvundne. Ekallen dukkede og tog ravnen med, saa denne
satte livet til.

Ehunnen hækker gjerne i nærheden af stormaagens
hække-pladse. Denne er stridbar og holder ravn og kraake borte.
Imidlertid maa ehunnen, naar den har faaet sine unger udklækkede
og paa vandet, betale afgift til sin forsvarer stormaagen.
Maagen griber nu og da en efuglunge og sluger den let, hel og
levende.

Efuglens næring bestaar af lavere havdyr, fornemmelig
bloddyr. Disse er for det meste bunddyr, saa efuglen maa dukke
for at faa tag i sit bytte. Den skal selv paa dybder paa over
100 meter kunne naa bunden og hente næring. I almindelighed

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-1/0802.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free