Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
788
NORDI.ANDS AMT.
har nogen betydning, og æggenes størrelse og vægt er nedenfor
angivet.
Størrelse og vægt af æg af fugle, som jevnlig ruger paa norske ægvær
(maalt af fiskeriinspektor Landmark paa norske æg).
Længde mm. Bredde mm. Antal æg, som er maalt. Beregnet vægt af hvert æg i gr.
Graagaas (anser einerens) . . . 84.7 58.5 25 157
Lomvien (uria trolle)..... 84.6 51.5 15 122
Svartbag (larus marinus) . . . 78.1 53.5 32 121
Efugl (somateria mollissima) 77.5 51.4 16 111
Alke (a Ica torda)....... 76.4 48.5 27 99
Graamaage (larus argentatus) . 74.9 50.5 11 104
Sildemaage (larus fusens) . . . 67.8 47.1 57 77
Storskarv (jdialacrocorax carbo) 65.8 43.2 3 65
Lunde (mormon aretieus) . . . 64.2 44.0 14 67
Smaaskarv (phalaeroeorax
cri-status)........... 62.1 38.4 12 50
Teiste (uria grytte•)...... 59.9 40.s 16 52
Fiskemaage (larus eanus) . . . 57.5 41.1 41 53
Krykje (larus tridactylus) . . . 55.8 41.3 15 52
I)en almindelige terne (sterna hirundo).......... 40.9 30.s 11 20
Kystternen (sterna macrura) . . 40.1 28.6 18 18
Af de fugle, som fortrinsvis ruger paa fuglebjergene, sees
lomvien at lægge et æg, vægtigt 122 gr., eller der gaar kun 8 æg
paa 1 kg., medens der af almindelige hønseæg paa 50 gr. gaar
20. Et lomviæg svarer folgelig til 21/a hønseæg. Alkens æg er
næsten dobbelt saa vægtigt som et almindeligt hønseæg, lundens
æg er noget større end et hønseæg og det samme er
storskarvens, medens krykjens er saa stort som et almindeligt hønseæg.
-Eggenes dimensioner og folgelig deres vægt varierer noget; tallene
ovenfor er middeltal.
Befolkningen mangesteder i Nordland spiser nødig hare eller
trost fanget i snare, men den ynder udfugleæg. Efter Petter
Dass spiste de dem endog, naar de var halvruget, «stroppen».
«Stroppen kaldes Eggene, naar de saa længe har ligget
under Fuglen, at de begynder at modnes eller at blive Unger
af; og skjøtter den nordlandske Bonde ei meget om, at
Udfug-lernes Eg ere noget lidt stroppen; thi de æde dem vel endda»,
skriver A Ih. Dass i sin udgave af Nordlands Trompet, og Petter Dass
synger:
Ei. Broder! hvad er det, du bilder mig ind?
Halvstroppen Eg er jo med Fjær og med Skind,
Jeg men’, dn fordrager dem ikke.
Ak. Broder! den Ret er vel lækker og sund,
Og lielst for vor Halvor, han sig vel om Mund
For et af dem ti Gang skal slikke;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
