Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fiskerier.
Nordlands amt har af alle landets amter det største udbytte
af sine fiskerier.
Fiskeri er en hovednæringsvei og ansees ofte for
hovednæringsveien, hvilket dog er feilagtig, thi jordbruget giver større
udbytte.
Til sammenligning hidsættes værdiudbyttet af fiskerierne for
1905, 1902, 1900 og 1895 i de af landets 6 amter, hvor der
fiskes mest.
Udbytte af fiskerierne:
1905. 1902. 1900. 1895.
Kr. Kr. Kr. Kr.
Nordlands amt ...... 8 368 093 8 675 925 8 330 085 11 430 177
Finmarkens amt...... 6 426 855 4 527 678 5 422 275 2 759 075
Romsdals amt....... 3 795 491 4 937 255 5 040 238 2111515
Stavanger amt....... 2 654 699 2 320 628 3 498 725 984 509
Tromsø amt........ 661 229 2 133 325 1 342 789 846 981
Nordre Bergenhus amt . . . 1 646 918 2 088 204 1 250 325 656 018
Udbyttet af Norges fiskerier angives i det hele for lavt i
fiskeristatistiken efter de mængder fisk, som udføres.
Nordlands amt giver altid det største værdiudbytte, derefter
kommer Finmarkens amt, om end værdi lidbyttet for Romsdals
amt enkelte aar kan være større end i Finmarken.
Det maa ikke glemmes, at megen fisk i amtet fiskes af
folk, der bor udenfor amtets grændser, ligesom nordlændinger
igjen deltager baade i loddefisket og sildefiske udenfor amtets
grændser.
1 — Nordlands amt II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
