Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FISKERIER.
7
Den ihærdighed, hvormed tyskerne holdt sig fast der, selv
efterat de ikke længere kunde modstaa den indenlandske konkurrance,
antyder, at fiskeriet har været regelmæssigt og rigt.
Torskefiskeriet omtales i en retterbod fra begyndelsen af
det 14de aarhundrede, der bestemmer, at paa alle fiskesteder
skal alle retstrætter staa i bero under skreifisket fra
kyndelsmesse til mariemesse, og dette viser, hvilken vigtighed der
tillagdes fiskeriet.
Den ældre lovgivning synes ikke at have taget noget
særligt hensyn til torskefiskerierne. Fiskerier foregik i aabent hav
eller fjord og med snore, saa der var neppe stor opfordring til
at give love om fisket.
Biskop Haakon sendte i 1338 en foræring til broder Petter
Åbo i Rom af 100 skrei eller stokfisk, saa torfisk havde allerede
paa den tid fundet vei til Italien.
I registreringen over Berdor Eikes bo (1328) findes anfort
store kvantiteter af skrei, kroppang (en mindre sort torsk) og lange,
og endelig omtales «god ok gjild håleygsk skreid» i 1388 og
senere.
Lofotfisket er aarvist, men det er dog ujevnt, og der synes
at have været tider, da fisket i Østlofoten har ligget nede eller
været daarligt, som og tilfældet har været nogle aar i den
seneste tid.
Forfatteren af Den norske So klager over (1584), at
torskefangsten ikke i de aar gik til som tidligere, og at fiskeriet,
navnlig i de sidste 12 aar, var meget formindsket. Vistnok
omtaler hverken Absalon Pederssøn, Peder Clausson eller Arent Berntsen
nogen væsentlig formindskelse i skreifiskeriet i lobet af den
sidste halvdel af det 16de aarhundrede, og forfatteren af Den
norske So gjør sig skyldig i mange overdrivelser. Men det
berettes med sikkerhed i optegnelser af præsten i Rødø, Maurits
Rasch, at fiskeriet i 1601 slog feil.
Schønnebøl siger i «Lofotens och Vestraalens Beskriffuelse»
af 1591: «Dette fiske værd Voge haver i gamle dage været en
kiøbstæd, og der findes endnu udi Thrundhiem gamle previlegier
som lyder om samme Voge, men nu er det ikke andet paa
denne dag end et armt fiskeværd, og der bor ikkun 10—12
arme elendige stavkarle.»
I aarene 1650—54 angives Bergens aarlige udførsel af
tørfisk til i gjennemsnit at have været omtrent 330 000 vog
(5 940 000 kg.) og af saltet fisk 40000 tdr.; i 1665—72 i
gjennemsnit aarlig til omtrent 280 000 vog (5 040 000 kg.) tørfisk
og omkring 20 000 tdr. saltfisk; i 1695—99 til 150 000 vog
(2 700 000 kg.) tørfisk og 16—17 000 tdr. saltfisk. Denne
formindskelse i udførselen hænger maaske sammen med beretnin-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
