Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FISKERIER. 29
ligesom en hel verden af finere, plantelignende dyr (polyzoer og
hydroider) har opslaaet sin bolig paa de uddøde og fra sin
organiske barksubstans befriede grene og stammer af disse svampe.
Paa de aabne pletter mellem svampskogene kryber om prægtig
purpurrøde sjøstjerner (astropecten) og langarmede slangestjerner
(ophiurer) samt talløse annelider af forskjellige slags, og rundt
omkring sværmer forskjelligartede krebsdyr: langhalede, piggede
dekapoder (craugon), fint byggede musider (erythrops parerythrops
psevdomma), masser af amphipoder (cmonyx) og roende isopoder
(mumiopsider). Over alle rager lig hoie mastetræer i en kratskog
de kjæmpemæssige umbellularier med sine ranke stammer og
elegant bøiede, med fryndsede polyper besatte kroner. Ned til
disse store dyb trænger rigtignok ikke dagens lys, men til
vederlag tilveiebringes af dyrene selv en pragtfuld illumination af
det hele, idet de saagodtsom alle er stærkt fosforiserende eller
har den evne at frembringe fra sit legeme et intensivt, snart
blaaligt, snart grønligt, snart rødligt lys.
Saa ofte bundskraben eller trawl-nettet naaede ned i denne
region, som efter den utvivlsomt mest iøinefaldende og
karakteristiske dyreform kan benævnes umbellulariernes region,
erholdtes et rigt zoologisk udbytte, og dagen var i virkeligheden
i de allerfleste tilfælde desværre kun altfor knap til at faa
tilstrækkelig undersøgt og konserveret alle disse fra dybet
ophen-tede skatte. Høiere op paa 200—100 favnes dyb og i en
afstand fra kysten af fra 10 indtil 20 mil begynder den vidt
udstrakte barriere, der ligesom danner det fundament, hvorpaa vort
land hviler, og hvorved det saakaldte ishavsdyb afstænges fra
samme. Denne barriere tager gjerne sin begyndelse med haard,
stenet bund, og vore skrabninger var derfor her forbundne med
store vanskeligheder. Talrige rullestene, hvis glat tilrundede form
og afslebne kanter tydelig nok viser, at de engang i tiden har
været underkastede isens mægtige virkninger, ligger her strøede
om paa den tildels meget ujevne, af fast berg bestaaende bund
og hindrer bundskrabens gang eller tilstopper dens munding, saa
at i de fleste tilfælde kun ufuldstændige prøver af den her
levende dyreverden kunde erholdes. Faunaen har allerede her
forandret, karakter og ligner mere den ved vore kyster
sædvanlige; men det synes at være en regel, at den netop paa dette
punkt, ved kanten af barrieren, er betydelig rigere end længere
indenfor, noget, der igjen staar i bedre overensstemmelse med
den fra gammel tid bekjendte store fiskerigdom paa disse
steder.»
Af havets beboere skal her endelig nævnes den af G. O.
Sars fundne og af M. Sars beskrevne Lofotsjøstjerne, rhizocrinus
lofotensis, ei alene fordi den først er funden ved Lofoten paa,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
