Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16
NORDLANDS AMT.
Hvis clenne mening om skreiens vandring langs efter den
store skraaning eller havbrun er rigtig, saa skulde de store
fiskestimer paa sin vei sydover passere Andenes i en afstand af kun
12 km. vestnordvest for Andenes fyr; dette hav ved Andenes er
bekjendt for sine rige sommerfiskerier, men da havet er aabent
og vildt, drives her ikke skreifiske om vinteren.
Skreiens indsig skulde da gaa for sig paa den maade, at den
langs havbruner eller egger gaar i stimer ind over de grundere
steder eller landbakker, hvor gydningen foregaar. Forudsætter
man, at hovedstyrken folger den omtalte havbrun eller eg langs
Vesteraalens og Lofotens ytterside, i et dyb paa 100 favne og
derover, saa vil de paa denne vandring langs eggen komme til
at gaa indtil 100 km. vest for Røst, men her vender kurven for
100 favne rundt om Rost og gaar mod nordnordost ind gjennem
Vestfjorden.
Hvis man da ikke tillægger skreien stor forstand med hensyn
til stedsands, men forudsætter, at hovedmassen folger havbunden
i en dybde, der passer bedst for dens natur- og livsbetingelser,
saa vil den ligefremme folge heraf være, at en hovedmasse af
skreien maa soge ind i Vestfjorden paa Lofotøernes indside, idet
den skyder op over brunen eller eggen og op paa landbakken til
sine gydepladse, eftersom det her maatte falde bekvemmest for
legen.
Men hvis skreien paa vei til sine legepladse ikke har anden
veiledning for sin undersjøiske vandring end bundens form, idet
den folger en for den passende dybde, saa maa Lofotfisket være
aarvist, da havbundens nuværende form i det væsentlige er
uforandret i den tid, historien omfatter.
Dybdekurverne ved den norske kyst synes at vise, at den
skrei, der følger eggen i en dybde af 100 favne og noget
derover, vil komme ind gjennem Vestfjorden, medens den skrei, som
maatte følge bunden i en dybde af 200 favne, vil komme ned
imod bankerne paa Søndmør.
Ind igjennem de sunde, der adskiller Lofotøerne, kommer ikke
skreien paa sin vandring. Dette anføres, fordi den bekjendte
Leopold von Buch angiver, at skreien kommer igjennem
Gimsø-strømmen og Raftsundet. Amtmand Bloms antagelse, at skreien
kommer ind gjennem gabet mellem Værø og Røst er heller ikke
rigtig.
Skreiens ankomst til Lofoten benævnes indsiget. Dens
ankomst giver sig tilkjende allerede før jul derved, at andre fiske
og deriblandt bundfiske, der holder til paa stor dybde, som uer,
lange og brosme, indfinder sig paa bakkerne. Stor torsk begynder
ogsaa at komme ind, og eftersom antallet af denne tiltager,
forsvinder de ovrige fiske, saa at torsken udgjør den overveiende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
