Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FISKERIER.
23
strømmen sætter op, findes ved havbunden fra 1—200 favne
vrimlende af 1 aar gamle torskeunger, de som fødtes ifjor og da
drev om i overfladen. Saa langt fra det sted, hvor de fødtes,
er de nu drevne. Disse erfaringer om, hvorledes torskeungerne
slæbes af strømmen, viser vandlagenes bevægelse, udover om
sommeren, tilbage om hosten.
I begyndelsen lever torskenngerne af bunddyrene, især
krebsdyr, men saa vokser de op, de opdager de store
loddestimer, og naar de er 2 aar gamle og ca. V2 m. lange, følger
de lodden og begynder ligesom denne at vandre i stimer
over svære havstrækninger. Midtsommers kan man da fiske dem
oppe ved Bjørnøflaket i masser, fnldsprængt af lodde, eller i
havet under Mnrmankysten. Naar det arktiske liv blomstrer op,
søger de østover ind over hele Østhavet og op mod isgrændsen,
og torsk, alker, maager, finhval, knølhval alt forfølger lodden og
giver polaregnene indtryk af rigdom, men naar vinteren
kommer, og lodden skal mod de flade, sandige norske kyster for at
gyde, da trækker alle disse dyr mod Norge. Man kan da under
Finmarksfisket seile gjennem tusender af fugl, der ellers ikke
lever under Norge, saa man ser fartoiets kjølvand lange
strækninger i den store fnglemasse. Skydes fnglene, findes de
fnld-proppede af lodde. Torsken, som forfølger lodden i dybet, gyder
ikke. Det er dels yngre aarsklasser, dels stor, udgydt skrei
eller de ældste aarklasser af torsken, som kommer tilbage fra
Lofoten og Norges vestlige kyst, hvor de vandrer hen for at
gyde. Dette er direktør Hjorts opfatning af torsken?
vandringer og skreiens opholdssteder.
Professor Sars fandt ved Spitsbergen kun stor torsk og ingen
unger og sluttede deraf, at den maatte gyde ved Lofoten. Ved
de nye talrige fiskeforsøg er det bevist, hvor gydningen finder
sted og hvor ikke, hvor de forskjellige aldre, den drivende yngel,
de unge bundstadier, loddetorsken og skreien findes, ialfald i de
store træk. Imidlertid varierer disse vandringer noget. Medens
der saaledes i 70- og begyndelsen af 80-aarene var et stort
fiske af torsk paa Spitsbergen, er der somme aar ikke torsk
deroppe, efter fiskeforsøg i fjordene og paa bankerne udenfor
Spitsbergens vestkyst. Istedet kan der være et rigt fiske paa
Mnrmankysten.
Sars mente, som omtalt, at en stor del af torsken opholdt sig
paa eggene, men der findes ogsaa efter Lofotfiskets slut langt ude i
Nordhavet enkeltvise store udmagrede skrei vandrende i de midtre
dyb, og midtsommers i havet mod Island findes de ligeledes
over 12—1 400 favnes dyb forfølgende silden i 20—50 favnes
dybde. Det, som lier er forklaret, gjælder Nordlands og Finmar-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>