Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FISKERIER.
25
der især holder sig paa strøget østover til Brettesnes, først reiser
omkring kyndelsmesse. Torsken kommer ofte først til de
vestlige vær, til Balstad. Flere baadmandskaber, som skal «være i
seil-lag», samles ofte paa en gaard for at vente paa bør, og i
store flokke staar de paa hauger og knauser for at se, hvorledes
veiret er udenfor. Bliver vinden god, saa er inden time alle
mand færdige. Dræggene hales, og seilene heises. Der kapseiles
og kaproes. I stille veir gaar alle mand til aarerne og ror, men
naar uveiret kommer, sidder hver mand aarvaagen paa sin post.
For en del aar siden brugtes kun nordlandsbaade under
skreifisket; garnbaaden, fembøringen, var den største.
Nordlands-baaden er imidlertid ikke den overlegne seiler, som man
holdt den for at være. I rum vind eller paa halvt slør skyder
en god raaseiler fart, men ved krydsning glider raaseileren
straks agterud for en snedseiler. Kaaseilet er derhos tungt at
haandtere, det maa fires ned og heises for hver gang, man gaar
baut. Skroget er for langt og smalt og laster for lidet, og
baaden trænger mange folk. Det er anført af fiskerne til
nordlands-baadens fordel, at dens hvælv flyder saa hoit, at det er let at
bjerge sig paa det efter kantring, men det er jo bedst at bruge
en baad, der ikke saa let vender kjølen iveiret.
Nogle har omrigget sine fembøringer og udstyret dem med
gaffelseil, men dette har vist sig mindre hensigtsmæssig. Som
garnbaad, og det er jo omtrent udelukkende som saadan,
fembøringen bruges, maa den afløses af mere fuldkomne baadformer.
Mange bruger nu hardangerbaade og tildels ogsaa listerbaade, og
de andre baadtyper fortrænger nordlandsbaaden, som senere
omtalt. Overhovedet holder Lofotfisket paa at undergaa betydelige
forandringer med anvendelse af dæksbaade, motorskøiter og
dampskibe med doryer.
Styresmanden ombord kaldes høvedsmand. Til høvedsmand
tages ikke ubetinget den ældste og mest erfarne ombord. Folk,
der er over de 50 aar, ansees ikke længere for dygtige fiskere
og heller ikke for dygtige høvedsmænd. Mandskabet vælger
selv høvedsmand mellem sig og ved at træffe den rette. Ved
valget tages intet hensyn til stand eller rigdom; det hænder
at husbonden maa sidde i bagrummet, medens tjenestegutten
styrer baaden. Høvedsmanden adlydes ubetinget. Han er ogsaa
en slags husbond i land. For sit hverv har han ingen
særskilt løn.
Under seiladsen reves paa den maade, at der «sættes en
klo». En klo kaldes en ring eller lokke i kanten af et seil, der
benyttes som fæstepunkt, naar seilet skal flyttes nedad i stærk
vind, I Nordland siges: «setja ei klo», det vil sige at rykke
seilet nedad og fæste det ved den klo, som er nærmest ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
