Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FISKERIER.
31
som sne. Garnlænkerne og linerne maa da kappes, medens
«rok-salverne» eller sjorøgen staar høit.
I Østlofoten ligger ikke fiskepladsene saa langt tilhavs, og
landet kan naaes med hvilkensomhelst vind, men i Vestlofoten,
hvor fisket foregaar et par mil og mere fra land, er det ofte
umuligt at krydse op til været; man kan forsøge at naa et af
de østlige flere mil borte liggende vær eller sætte ind over den
her 10 til 12 mil brede Vestfjord; men begge dele er farligt og
er det sidste og yderste middel.
Inde paa havnen ligger under fisket kjøbefartøierue saa tæt,
at det er vanskeligt at komme imellem dem. Opover de
nøgne holmer og klipper staar hus ved hus og hjeld ved hjeld
paa kryds og tvers; der er et mylder af baade og mennesker
baade paa havnen og paa land.
Skipperne i fartøierne venter paa fangsten, baadene lægger
til, forhører sig om priserne og ror til andre fartøier, om man
ikke bliver enige. Er handelen kommet istand, tager fiskerne
sin kniv og sløier fisken, det vil sige bugen skjæres op,
indvoldene tages ud, og hovedet kuttes af. Naar saa fisken er lempet
ombord, hvor flækkingen begynder, roes til trankogeriet med
leveren.
Naar den sløiede fisk er kastet ombord i kjøbefartøiet, ligger
den spredt over hele dækket i et lag, som baade fiskere og
far-tøifolk vader i til op under knæerne, naar de skal gaa fra den
ene ende af fartøiet til den anden. Paa begge sider af storlugen
er sat op lange fjæle eller slagteborde med plads til en eller to
mand ved hvert. Paa disse borde flækkes fisken, det vil sige,
den kløves efter midten med en stor kniv og rygbenet tages ud;
naar dette er gjort, skyves den fra bænken ned i rummet, hvor
den lægges i lag og saltes. Naar fartøiet er fuldlastet, seiler
man til tørkepladsen, hvor fisken tages op af rummet, vaskes
ren for salt, slim og blod og bredes ud over bergknauser og
sandfjærer for at tørres. Naar fisken er tør, og til denne proces
niedgaar almindelig en maaneds tid eller mere, tages den atter
ombord, hvorefter man seiler til byen og sælger den til
kjøb-manden, som igjen skiber den ud til Spanien og Italien.
En del af skreitorsken hænges paa hjeld, men denne
behandling af fisken er nu mindre brugt end før.
En hjeld bestaar af to lange stænger, der løber parallelt
med hinanden og hviler paa en tverstok, der igjen hviler
paa fire i marken nedrammede stokke. Paatvers over disse
lange stænger lægges nu andre tyndere og kortere stænger,
og paa disse stænger hænges fisken op til tørring i fri luft.
Skal man hænge fisk paa hjelden, tager man en stok,
hvorpaa er fæstet for eksempel et stykke af rensdyrhorn, saa-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
