- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Anden del (1908) /
32

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

32

NORDLANDS AMT.

ledes at der fremkommer en krog, og ved hjælp af stangen og
krogen tager man fisken og slynger den over hjelden, to og
to fiske sammenbundne efter halerne, idet man paaser, at der
bliver saa stort rum mellem hvert par fisk, at luften har fri og
uhindret adgang. Overalt paa værene kan man under fisketiden
se en mængde fiskehjelder.

Naar fisken hænges paa hjeld, deler mandskabet arbeidet,
saaledes at en eller to «sløier» eller skjærer fisken op, en anden
udtager indvolde, lever og rogn, og en tredje «spærrer», d. e.
binder to og to fiske sammen ved halen med spærgarn, og to
saadanne sammenbundne fiske kaldes da en spærre. De øvrige er
beskjæftiget med at bære den spærrede fisk hen til hjelden,
og med at hænge den op. Leveren og rognen fyldes paa
tønder.

Naar saa tilsidst «skindhyret», o: fiskerdragten, er vasket
og de store sjø votter er bankede og traadte i sneen, skal det
egentlige maaltid indtages, der bestaar i fersk og udvalgt torsk,
dertil fed og hvid torskelever, der renset og istykkerskaaret tjener
som smør til fisken. Leveren giver ogsaa det nødvendige fedt
til møljen, som er yndlingsretten. Efter maaltidet, medens
gløderne paa «gruven» varmede uden at ryge, lagdes ljoren over
røghullet; men nu er der kogeovne overalt.

Mange fiskere hænger ikke sin fisk, men sælger den straks
til kjøbefartøierne. Ombord i disse er alle mand i virksomhed
med at tælle, klarere, flække og salte, og har fartoiet faaet last,
saa har skipperen hos væreieren betinget sig plads paa laud for
den anden ladning; for at faa en last tørret fisk, maa der to
laster raa til. Der saltes saaledes lige meget fisk iland som
ombord.

14de april er fisket «udroet». Da er tiden for leiekarlene
udløben. I almindelighed fortsættes heller ikke fisket udover
denne tid; skreien har ogsaa da for det meste forladt
Lofot-bankerne, og de gjengangere, der er igjen, er magre.

Nu «klaves børnskaben op»: Garnene løses fra hinanden,
tørres og pakkes ned i garntønderne; linerne sættes op paa
line-klaverne, og alt ordnes til hjemreisen. Nu sker opgjør med
skipperne paa havnen for solgt fisk som med handelsmanden
i land. Sukker og kaffe og forskjellige andre smaating til
de hjemmeværende skal kjøbes, fisken paa hjelden skal
tælles o. s. v.

Ifølge loven maa i Lofoten fisken ikke nedtages af hjeld før
den 12te juni.

Især i begyndelsen af fisket, da vinteren endnu er paa det
haardeste, hænder det ofte, at veiret er saa stormende og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-2/0048.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free