Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tf 60
NORDLANDS AMT.
Udenfor Andenes faaes paa line følgende 16 forskjellige
sorter fisk: brosme, birkelange, norsk lange, uer, kveite, torsk,
fleksteinbit, grundsteinbit eller blaasteinbit, huldresteinbit eller
svartsteinbit, sei, hyse, flyndre, svartkveite, skate, stavsild,
havmus eller sjømus.
Sommerfisket og høstfisket drives i Vesteraalen i Dverberg,
Øksnes, Bø og Hadsel herreder efter lange, brosme, torsk, kveite,
hyse og uer. Fisket foregaar med line, fornemmelig i maanederne
april til august, paa stort dyb, helt fra 80—300 favne, paa
eg-gene eller havbrunene efter bestemte med paa aabne baade lige
til 8—10 miles seilads fra land.
Desuden er de herhen horende fiskerier af vigtighed for
Værø og især for Røst, samt for Borge og udsiden af Lofotøerne.
Ogsaa ved kysterne af Salten fogderi er de vigtige. Vigtige er
de ogsaa for Trænen og Lurø, Melø og Rødø; for fjordherreder,
som Mo og Hemnes, har de ikke nævneværdig betydning. I
Søndre Helgeland er de af betydning for Hero og Vega. Det vil
i det hele sige, at for alle de øherreder, hvis kyst ligger langt
ud mod havet, er de vigtige, og desto vigtigere jo længere ude.
I fjordherrederne har de mindre betydning, dog er uerfisket og
tildels seifisket ikke uvigtige. Paa indsiden af Lofoten, hvor de
store skreifiskerier foregaar, er sommerfisket af liden vigtighed.
Det kan hænde, at der kommer sei ind paa Vestfjorden paa
indsiden af Lofoten, saa der fiskes med synkenot, men ellers er
tilgangen paa fisk paa fiskeværene paa Lofotens indside knap om
sommeren. Ud imod havet paa Lofotens udside er det, som
nævnt, anderledes.
I Lofoten og Vesteraalen har disse fiskerier taget stærkest
opsving. Grundene hertil er, at hjemmefolket i større
Tidstræk-ning deltager i fisket, og desuden har paa de bedste fiskepladse
tilstrømningen af udenbygds fiskere øget. Dette gjælder navnlig
Dverberg med fiskeværene Andenes og Bleik, samt Røst og Bø.
Dernæst er der anskaffet større og bedre baade, navnlig
dæks-baade, som har gjort det muligt at opsøge fisken længere fra
land, end det var muligt med de aabne baade. I de senere aar
har dernæst priserne paa fisk været usædvanlig høie.
Sommeren 1903 var kveitefangsten god hele sommeren,
særlig ude paa bankerne. Kveitens gjennemsnitsvægt var ca. 60 kg.,
og den var fyldig. Prisen var kun 20 øre pr. kg. Med de
voldsomt høie priser paa Røst, 60 øre pr. kg. kveite i 1907,
bliver dette meget lønnende.
Trænen og Selvær har ogsaa faaet mere og mere betydning
som fiskepladse, idet der her foregaar ikke blot rige
vinterfiskerier, men ogsaa meget godt sommer- og bankfiske og med et
stedse stigende antal fiskere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
