Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FISKERIER.
67
Kveiten tilvirkedes for som rav, rækling og skaarkveite..
Denne tilvirkningsmaade er meget gammel. Finnerne med det
yderste fedtlag samt lidt af kjødet blev skaaret lost, saaledes at
ryg- og bugfinner haug sammen efter halen; det var den
saakaldte rav; der strøedes lidt salt paa og siden hængtes den op
til tørring. Kjødet nærmest raven skares op i tynde strimler,
der senere tørredes til rækling. Strimlerne hænger parvis
sammen efter skindet, og hvert par udgjør et saakaldt ræklingskast.
I det brede kjødparti paa over- og undersiden, «flaket», blev der
gjort dybe, til skindet gaaende indsnit, hvorpaa det torredes til
skaarkveite. Kjæverne og toknen eller gjællerne, «ravshovedet»,
skares løs fra hjerneskallen, «mokjen», der sammen med
rygraden kaldtes «husen» ; disse sidstnævnte dele kogtes enten i
fersk eller halvtørret tilstand.
Den gamle tilvirkningsmaade gaar mere og mere af brug, og
der er liden tilgang paa rækling nu, og den er kostbar. I
Kristiania forlanges i detaljhandelen kr. 3.60 for 1 kg. rækling.
Rækling omtales i den ældre Frostathingslov og i
Bjarkø-retten som næringsmiddel; rav nævnes i 1325 som handelsvare,
og begge omtales i en retterbod af 1316 som almindelige
udførselsartikler, hvoraf der svaredes samme told som af skrei og tran.
Bønderne i Rødø præstegjeld vedtog i 1433 at give aaarlig
en gjild spærre fisk eller en gjild rav til erkebiskopen, som fra
gammel tid af havde været tilfældet.
Peder Claussøn skriver om rav og rækling :
— — — «de udschiere den i Rechler oc tørche den, oc de
Rechlinger med det fedeste aff Finderne kalde de Raft’, oc er
samme Raff holdet for den allerkosteligste Fisch oc bliffuer ført
med andre Fisch til Bergen, og der forkiøfft oc siden forsendt
thill Herrer i Thydschland.»
Man vedblev i Nordland at tilvirke det meste af kveiten til
rav og rækling, undtagen i de varmeste sommermaaneder. Folk
fandt sig vel tjent med rav og rækling, skjønt den havde ord
for at være ufordøielig og allerede fra gammel tid var kommet i
et mindre godt rygte, «fordi den for sin megen Fedhed Schyld
iehe kand lettelig forterres i Mennischens Mauffue, daa schall
den besonderlig foraarsage den Kranched Skjørbug, som er den
almindelig regierendes Siuge i Nordlanden, sønderlig med de
fremmede» (Peder Claussøn).
I det sekstende aarhundrede blev fed rav ført fra
Nordland til Bergen. Paa denne tid satte man ogsaa stor pris paa
norsk rav og rækling i Lübeck, Hamburg og Bremen.
I Bergens rimkrønike fortælles, at tyskerne søgte Bergen^
«for der laa den største handel med smør, fisk, rav, rækling og
anden vandel».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
