Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FISKERIER.
77
1880 blev anvendt ikke mindre end 8000 tønder blæksprut, hvis
værdi neppe kan anslaaes ringere end til 160000 kr.
Da spruten følger silden, saa har man sluttet, at den jager
silden bort; det rigtige er, at den følger silden, som er dens aate.
Rosenvinge skriver i 1790 («Budstikken» 1824).
«Den beskyldning, man giver en uspiselig og af brusk
bestaaende fisk, kaldet sprut-trold, for, at silden paa lang tid ikke i nogen
mængde har ladet sig se i Nordlandene, er ikke utrolig. Denne
vanskabning bestaar af utallige kloer, og et neb, ligt en rypes, hvorved
den mishandler og dræber baade sild og anden smaafisk. Hver
eftersommer indfinder denne sig i mængde ind i fjordene, og
hvor den kommer, maa silden undrømme. Den løber lige saa
hurtig tilbage som fremad, og naar den fanges, spruter den en
saft fra sig, som ligner blæk, og kan paa et øieblik omdanne
fiskeren til en morian. Bønder, som kan skrive, betjener sig
ogsaa af denne istedetfor blæk. 1 mange tusinde tal løber den
sig ofte op paa stranden og bliver et offer for rovfuglene. I
Tjelsund, hvor den ofte strander, har man for nogle aar siden
først opdaget, at denne fisk har en meget tranrig lever, som ligner
coaguleret blod, og kan ikke uden af kjendere udsøges, da fiskens
dele af indvolde er ligesaa uordentlige som dens skabning. Denne
fisk har i Nordlandene ikke været bekjendt førend for 50 aar
siden, og er paa Norges søndre steder ualmindelig.»
Sommerfelt skriver i 1825, at spruten, spruttrolden eller
blæk-fisken, horer til sildens følge; deraf forklares, hvorfor den i de
senere aar har været sjeldnere, fordi der nu siden 1801 ikke har
været noget synderligt indsig af havsild i Nordlandene. Er dette
förste rigtigt, bliver det ganske urigtigt, at den skulde hindre
sildens komme.
Den store ræke (pandalus borealis) forekommer sikkert paa
mange steder i Nordlands fjorde. Gjenstand for fiskeri liar den
været i Skjerstadfjorden fra Rognan, og som sædvanlig, naar noget
nj’t foretagende begynder i Nordland, klager de andre fiskere og
siger, at rækefisket skræmmer fisken bort. Denne ræke kunde
sikkerligen fanges mange steder i Nordland, naar den først
opsøgtes. Den er ogsaa fisket ved Misvær i Skjerstad.
Den almindelige ræke forekommer ogsaa i Nordland; i
Her-jangen f. eks. ligger de i mængde i tangen, naar der er fjære.
Fjæremark (arenicola piscatorum) anvendes som agn mest for
mindre fisk. Denne orm, der lever nedgravet i strandsanden,
kan man ved stor fjære komme til, og den maa da graves op
med spade.
I Nordlands amt er grændsen for kammer en og østersen. I
Lofoten kan det hænde, at der slænger en hummer, men den
betragtes da af dem, som ikke har reist, som et underligt og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
