Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tf 78
NORDLANDS AMT.
sjeldent dyr. Ellers er der ikke saa lidet hummer i Tys/jorden,
og der fiskes ikke sjelden hummer paa Trænen, og det meget store
hummere, saa det tor hænde, at den ikke er saa sjelden.
Østers forekommer til Tjottci og Bodø, saa ogsaa den har sin
nordgrændse i Nordlands amt. Østersfangsten er ringe i Nordland.
Vestfjorden er, siger von Buch, det nordligste sted, hvor man
har fundet osters. Nordligere har man endnu ikke iagttaget dem.
Østersen lever ikke paa havets overflade. Saa tilføier han: Skulde
virkelig den koldere temperatur have meddelt sig til vandet i
den dybde, østersen lever; thi var det ikke saa, hvorfor gaar da
østersen ikke lioiere op.
Piraalen, hvidaalen (myxine glutinosa) er et skadedyr, som
ødelægger fangsten paa line og garn, naar redskaberne bliver
staaende over paa bunden. Den borer sig nemlig ind under huden og
fortærer i utrolig kort tid alle blode dele, saa blot skind og ben
bliver tilbage. Paa Høla er man meget plaget af den.
Havfiske. De norske fiskerier har tidligere i det hele
været kystfiske. Langs hele kysten, overalt hvor der er fjorde
og skjærgaard, bruges aabne baade, og der er
overensstemmelser i redskaber, fangstmaader og livsvilkaar for fiskerne.
Om vaaren drives skreifiske, naar torsken nærmer sig bankerne
langs land eller siger ind i fjordene. Om sommeren søger de
længer ud paa bankerne efter sei, torsk eller kveite. Om høsten
er det ofte sildefiske.
Den bedrift at fiske paa det aabne hav langt fra land
kunde ikke tage opsving, før man begyndte at fiske med
sjø-gaaende fartøier, og før man kjendte til de banker og egger,
hvor man kunde fiske godt. Oplodningen af havbankerne og
anskaffelse af fartøier, tjenlige til at fiske paa bankerne i stor
afstand fra land, er et arbeide fra de senere aar, og samtidig
deltager ogsaa sjøgaaende fartøier i skreifisket inde ved kysten.
Oplodning af havbankerne begyndte i 1844 under ledelse
af senere statsraad Ketil Motzfeldt. Der anvendtes et seilfartøi,
«Jernbarden», og der loddedes mellem Froøerne og indtil noget
söndenfor Stad. Han mente, at resultaterne var af liden betyd
ning. Der fandtes ingen havbro, som man havde antaget,
bankerne «var fortsættelsen undervands af de fra fastlandet
udstikkende halvøer». Han foreslog arbeidet indstillet, og saa skede.
Forstaaelsen af arbeidets betydning synes at have været
liden. Motzfeldt anførte, at de foretagne lodninger godtgjorde, at
ingen sammenhængende havbro fandtes udenfor Søndmøres og
Romsdals kyster, videre, at bankfiskeriet var af for liden
betydning, til at dyblodningen kunde have nogen værdi for det. For
at faa et tro billede af havbunden, trængtes en uendelighed af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
