Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tf 86
NORDLANDS AMT.
Mindre forviklinger greies ude i baaden, ved at kappe og
sam-menknobe, men efter uveir er garnene og linerne ofte saa
sammen-viklede, at de maa føres til land; der kan være flere hundrede
garn og liner i vase, og det er da sjelden, at de kan udgreies.
Efter trækningen sætter natlinemændene ud nye liner, som
de har medbragt agnede, og begiver sig hjem, medens garnmændene
først maa greie sine garn, inden de kan sætte dem ud paa ny.
Senere naar det bliver lysere, og fisken kommer nærmere
kysten, greies redskaberne ved land, og garn- og natlinemænd
sætter sine redskaber om aftenen.
Inden fastsat tid om eftermiddagen, forskjellig fra kl. 4 til
kl. 8, maa alle redskaber være satte, og efter denne tid maa
heller ikke dagliner trækkes.
Naar dagline fisker en har sat sit redskab, venter han og
trækker efter kortere eller længere tids forløb.
Slaar fisket for det ene slags brug mindre godt til det ene
aar, vil man i regelen i det følgeitde aar forøge mængden af
redskaberne af det andet slags og omvendt. Nogle bygder holder
ofte fortrinsvis paa et redskab og andre paa et andet. Fiskere
fra Nordre Helgeland fogderi benytter mest garn, ligesaa de fra
de indre fjorddistrikter af Søndre Helgeland og Søndre Salten.
De ytre distrikter af Søndre Helgeland og det nordligste Salten
bruger meget line, og fiskerne fra Lofoten og Vesteraalen har for
det meste line. Dybsagnfiskerne kommer fra Nordre Helgeland,
fra Bindalen og Brønnø og forøvrigt fra distrikter udenfor
Nordlands amt.
Synkenoten er et meget gammelt redskab til fangst af sei.
Det blev i Lofoten benyttet til fangst af skrei omkring 1845,
men forsøget mislykkedes. 1876 blev den igjen benyttet med
heldigt resultat. 1886—87 benyttedes den af flere fiskere, tildels
med gode fangster.
Under fisket i 1890 viste det sig, at kastenoten under
skreifisket kunde have en overlegen fangstevne. Ved anbringelse af
en stængenot over det smale indløb til Troldfjorden ved
Raftsundet blev den 3dje marts indfanget en saadan masse skrei, at
der af stængets indhold kunde optages ca. 1 million fisk, og
endda var tilbage megen fisk, der fik strømme ud, da
stængenoten optoges 2den april. Til optagelse af den i notstænget
staaende fisk benyttede man ogsaa synkenot, der tidligere kun
leilighedsvis var forsøgt under skreifisket. Det held, hvormed
synkenoten blev benyttet i Troldfjorden, bevirkede, at den ogsaa
optoges til brug under det paafølgende rige fiske i Østnesfjorden,
ogsaa der med stort udbytte. Man lagede synkenøter paa stedet
ved hjælp af sammensyede garn. Samtidig blev ogsaa stængenot
paany forsøgt i Østnesfjorden, men uden held.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
