- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Anden del (1908) /
87

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FISKERIER.

87

Brugerne af de ældre hævdvundne redskaber fandt
imidlertid sine interesser truede af de nye notredskaber. Der reiste sig
en stærk bevægelse mod disse fangstredskabers anvendelse under
Lofotfisket ligesom i sin tid mod line og garn.

Det enkle, men gode redskab gav bedre udbytte og bedre
varer end de ældre redskaber.

Fiske med synkenot har senere ikke været anvendt under
Lofotfisket. Der kom en forbudslov af 20de juli 1893, hvilken blev
afiost af vedtægt i henhold til den nye Lofotlov af 6te august 1897,
og vedtægten har hidindtil fastholdt forbudet mod brugen af synkenot.

Mange baade er nu udrustet med baade haandsnore, liner
og garn, saa de kan fiske med det redskab, som er fordelagtigst;
dette er den heldigste, men kostbareste udrustning.

I senere tid drives torskefiske med line fra damp- og
dæks-fartøier med doryer; sætning og trækning af linen foregaar fra
doryen. Paa Søndmøre foregaar nu næsten hele torskelinefisket
paa denne maade, men ogsaa udfor Vesteraalen og i Lofoten
er denne maade at fiske paa i brug og bliver mer og mer
almindelig.

I stor udstrækning anvendes nu dækkede, smaa,
spidsstæv-nede sneiseilsbaade for garn-, line- og snørebrug i Nordland.
Redskaberne sættes og trækkes fra fartøiet, og derfor bruges ikke
slæbebaad eller doryer. Disse baade er mere livsikre end de
aabne baade, kan drives af 3—4 mand og er forholdsvis billige
at anskaffe.

Denne baadtype vil maaske afløse den aabne baad ogsaa som
linebaad, men det vil dog antagelig tage lang tid at indføre dem
paa saadanne steder, hvor fangstpladsen er begrændset, og hvor
mange fiskere deltager ; thi her gjælder det at have en let baad
og være fremme overalt, naar linerne er i «vase», som saa ofte
hænder, ellers vil fangsten ofte blive mager.

Hvorledes der fiskedes i Lofoten omkring 1800 omtaler Rathke:

«Snørefiskerne eller de med Dybsagn maae ofte sidde hele
Dagen i Baad og kaste ud og hale ind 110 til 120 favne Snore
for hver en eller 2 Fisk han faaer. Linefiskerne roe ud efter
Middag, udsætte Linerne, roe hiem og ægne eller sætte Agn paa
næste Dags Linesæt. Næste Dags Formiddag roe de ud og
opdrage Linerne, som have fisket Natten over ofte 200 til 250 Skrei.

Garnfiskerne bringe sine Garn med Dubler og Iler i Ordeu
til at udsættes Eftermiddag og optages næste Morgen, de have
ligeledes undertiden fisket til 200 Skrei og derover for Baad.
Snore og Linefiskerne ere heldige, naar Fiskene ere hungrige og
lobe efter Føde, Garnfiskerne, naar de lege eller Fiskene ere i
Avledaad.»

Torskefisket blev i 30—40-aarene drevet paa en primitiv

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-2/0103.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free