Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tf 88
NORDLANDS AMT.
maade. Man brugte mest garn og haandsnore, garnene særlig
fra midten af marts og fremover. Af garn havde man ikke
mange, almindeligst 8 pr. mand, men de var meget solide, grove,
svartbarkede og med svære teiner. Dengang brugtes ikke andet
end trækavl, og det var ikke muligt at bruge saa mange garn
som nu. Fisken blev ofte slet behandlet; den sloiedes og
kastedes i sneen, hvor den blev liggende længe, for den hængtes paa
hjeld. Prisen paa rundfisken var almindelig 1 ort og 12 skilling pr.
vog eller 2 sk. pr. kg. Hyren for leiefolk var heller ikke stor.
Efter 40 aarene begynder lidt efter lidt linerne at spille en
større rolle i skreifisket, da det blev lettere at faa agn. Man
brugte først saltet agn og rogn, da rognen dengang ikke
betaltes hoit.
Garnene blev efterhaanden bundet af stadig finere traad.
Da saa garnspillet 1888 kom i brug, blev arbeidsmaaden
lettere og flere garn kunde anvendes. Hertil bidrog ogsaa
overgangen fra raaseilsbaaden til sneiseilsbaaden, som begyndte i
80-aarene særlig paa fiskeværet Røst, og nu bruges neppe i Lofoten
nogen raaseilsbaad til storgarnsbrug. Et fremskridt er overgangen
fra de saakaldte «storgarn» til «smaagarnene». Smaagarnene er
bundet af finere traad, har lette, smekre telner, smaa kavl og
synker, koster desuden mindre og kan lettere anvendes fra
mindre baade og med mindre mandskab.
Indførelsen af nye, bedre fiskende redskaber har altid stødt
paa langvarig og ihærdig modstand hos fiskerne. I regelen op
naar de at faa gode redskaber forbudt, og naar saa forbudet
kommer, overtrædes det, som de følgende eksempler viser.
Linerne kom i brug i Lofoten omkring 1580, men de, som
ikke havde raad til at skaffe sig dette fiskeredskab, paastod, at
linerne voldte fortræd. Fisken søgte ikke hen til de vante
fiske-klakker; det afstedkom kiv, som Vorherre straffede ved at stænge
sin velsiguelse ude fra kysten, og linerne burde ikke taales. En
aarsag til uviljen var misundelse over, at linefiskeren fik en større
lot, end den, som kun havde sit dybsagn.
Det var paa Kristian den fjerdes tid, at man i Lofoten
begyndte at bruge liner under vinterfisket; opinionen mod linerne
blev saa stærk, at lensherren i Nordland, Frants Kaas til Indyr,
maatte forbyde dem i 1(327. Det hjalp ikke fuldstændig, og
fiskerne klagede til Kristian den fjerde, som i reskriptet af 15de
januar 1H44 dadler lensherren over Nordland, Knut Steenssøn,
fordi denne ikke havde paaseet, at en lagmandsdom mod brugen
af liner var bleven respekteret, «efterdi Lagmanden haver dømt
samme Linefiskeri at være den gemene Mand til Skade paa deres
Næring og Bjering, saa og deraf skal foraarsages stor Guds
Fortornelse med Sværgen og Banden, Slagsmaal og anden Ulykke».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
