Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FISKERIER.
91
blid om visse slags fiskeredskaber har været grundede paa de
fleste af indbyggernes vota, omendskjønt de har været bevægede
dertil af had, avindsyge, uvidenhed og urimelige fordomme.»
De saakaldte trondhjemsborgere, som var bosatte i
Trondhjem, men drev handel paa Nordland, ansøgte i 1773 om, at
de gjældende forbud mod garn og liner maatte ophæves.
Ansøgningen blev ikke indvilget, men det blev tilladt at bruge garn
paa visse steder i Torskenfjorden i Senjen fra 12te marts og
udover. Tre aar senere ytrer Nordlands amtmand om torskegarn,
at fisken skyr de sunde og fjorde, hvor torskegarn udsættes, og
anfører som bevis, «at der nu i Raftsundet og Kanstadfjorden
ikke har været fisk at bekomme i et halvt snes aar, efterat
torskegarn i nogle aar har været brugt der i overflødighed».
Forestillingen indsendtes til regjeringen. I Raftsundet,
Kanstad-fjorden og Vesteraalen lod øvrigheden sagen gaa sin gang, og
her bar fiskerne sig ofte ad, som om intet forbud mod garn
eksisterede. Saa kom sagen mod 145 høvedsmænd, der fiskede
med liner, og som blev dømte.
Nye lovbestemmelser var øiensynlig paakrævet. En
kommission udarbeidede saa et forslag til en fiskerilov for Nordland, og
forslaget blev lov den Iste februar 1786. Loven gav garnbruget
en meget indskrænket plads i Lofoten; kun i Raftsundet mellem
Østvaagø og Hinnø og kun fra 26de februar maatte garn bruges.
Dengang indtraf, som nu, ikke aarvist fiske i Raftsundet, og
garnfiskeren var ofte nødt til at reise hjem uden nogen lot. Ifølge samme
lov maatte paa Helgeland garn ikke udsættes før 4de marts og da
kun paa visse steder, som opregnes i loven. Forordningen af
Iste februar 1786 opnaaede ikke hensigten. Der tvistedes om
line, snøre eller garn. Naar garnene fiskede, «skraaler
dovenskab og misundelse af fuld hals over vindskibelighedens held»,
skrev i 1801 ./. P. Rist i plan til ordens oprettelse ved
Nordlands vinterfiskeri. Forordningen blev overtraadt. Størst
modstand mødte bestemmelsen om, at liner og garn ikke maatte
udsættes før en bestemt datum. Fiskestimerne søgte ikke alle aar
ind fra havet paa samme tid. Torskestimerne samlede sig paa
de kjendte pladse, men man havde ikke lov til at bruge
tjenlige redskaber; der var saa mange klagemaal, at der fra 1796
ikke mere blev tænkt paa fiskeriforordningen.
Leopold von Buch omtaler 1807 den forbitrede kamp, som
omkring 1750 fortes paa Søndmør om garnenes tilladelighed, og
saa tilføier han:
«Med forundring ser man, hvorledes den samme strid
trækker sig nordover fra den ene landsdel til den anden, hvorledes
man stadig kommer med de samme grunde og stadig paany paa
hvert sted maa indhente erfaringer, akkurat som om disse lands-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
