Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tf 94
NORDLANDS AMT.
En af cle vigtigste fordringer til fiskerbefolkningen er, at
fisken bringes iland fuldkommen fersk; dette er nødvendigt
for at skafte et godt salgsprodukt. Kun fersk tilvirket bliver
fisken en første klasses vare. Der findes faa steder, hvor, som i
Norge, fisken daglig kan bringes levende eller fersk iland, men
hos fiskerbefolkningen er ligegyldigheden ligeoverfor denne
naturlige fordel indgroet. Ganske fersk fisk er det, selv under
Lofotfisket, vanskeligt at faa. Tilvirkere betaler samme pris for
fisken, enten den er fersk, eller den har staaet død paa
redskabet 2—3 døgn.
Synkenoten er et redskab, fra hvilket fangsten maa bringes
levende iland, og der vilde følgelig blive et meget bedre produkt.
Ved forbudet og vedtægten afskjærer man smaafolk fra at
slaa sig sammen fire og fire baade for at drive med synkenot,
og derved kanske fiske bedre end baade liner og garn. Selv for
dampskibene med sine doryer vil dette redskab blive fordelagtigt
under visse omstændigheder.
Baade og fangstfartøier. Nordlandsbaaden er en robaad,
som i urgammel tid har faaet form, lempet efter Nordlands
natur og fiskerier.
Nordlandsbaadene har forskjellige størrelser, men formen er
den samme. Den er lang i forhold til bredde, har høie stævne,
og forstævnen ligger noget bagover; baaden er lav paa vandet,
skarp baade agter og forud, flad i bunden og sammensat af tynde,
smekre materialer. Æsingen ligger ikke langs overkanten af
baaden, men saa lavt, at den næsten er ved vandgangen og paa
indsiden af bordene; det øverste bord rager over æsingen, og
paa dettes indside fæstes kjeipen. Efter størrelsen har de
forskjellige navne.
Mindst er kjæksen med to par aarer. Den kaldes færing paa
Helgeland, et rigtigt navn, da det vil sige firæring eller en baad
med fire aarer. I Lofoten og Vesteraalen kaldes den kjæks.
Noget større end denne er den baad, som i Lofoten kaldes
færing, og som har tre par aarer. Den kaldes i Nordlands
sydligste distrikter seksring, som betyder en baad med seks aarer
eller seksæring, og dette navn er ogsaa rigtigt, efter antallet
af aarer. Kobbromsbaaden eller halvfemtrøming har 4 par aarer, og
ofringen, o: otteæring, som oprindelig havde otte aarer, har senere
ofte ti. Dette er den endnu anvendte linebaad. Disse fire
slags baade vil vistnok endnu holde sig længe, men fembøringen,
den største, synes at skulle fortrænges. Dens navn er det
samme som det gammelnorske byröingr, som imidlertid var
navnet paa et handelsfartøi. Fembøringen havde tidligere fem, senere
seks par aarer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
