Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tf 96
NORDLANDS AMT.
og otringen indsat «løfting», et hus agter, som er lost og kan
tages ud, naar onskes. Før benyttedes almindelig «tjeld».
I syttiaarene blev vaterbordene forsynet med «finkenet», en
bred list, paaspigret paa høikant langs indersiden til yderligere
beskyttelse under haard seilads.
Baadene bygges mest i Ranen, Saltdalen og nogle i
Bindalen. I Saltdalen bygges de kun af furu, i Ranen kun af gran.
Befolkningen paa disse steder er næsten alle baadbyggere eller
vant til træarbeide, og baadene bygges ofte af bonder oppe i
landet, som kjører dem ned til stranden.
Mange baade sælges paa markeder, der afholdes hvert aar,
paa bestemte tider og steder.
I de senere aar anskaffes mere sjøgaaende fartøier for bedre
at kunne nyttiggjøre den fiskemængde ude paa havet, som ikke
saa godt kan fiskes med aabne baade.
Femboringen var tjenlig især for garnbruget under de store
fiskerier i Lofoten og Vesteraalen. Tidligere bragtes mindre
baade til dybsagnfiske, og til linebruget hjalp man sig ofte med
en mindre baad. Over den store rul paa ripen haledes
garnlænken ind i rummet, som bestod af de to rum agtersigla og
bagrummet, efterat toften mellem dem var taget bort. Naar lænken
var kommen ind i baaden, toges torsken af garnene. Under
trækningen var der to eller flere mand ved aarerne for at andøve
baaden. Naar garnlænken atter sattes ud, roede alle undtagen
de to, soin satte. I stille veir eller lidet vind roede man ud
til fiskegrunden. I modvind blev der krydset. En saa stor baad
er ikke let at ro, om den end i forhold til sin størrelse er
lettere end andre baade. Naar seks, syv mand sad og drog paa
aarerne, kunde den nok skyde nogen fart, men det var tungt
arbeide. Den er ikke saa brugelig til havfiske som skøiter med
dæk, er ikke saa livsikker og kræver storre mandskab i forhold
til sin størrelse end skøiterne.
Otringen kjæmper endnu med held mod de dækkede og
aabne sneiseilsbaade. Disse sidste maa mere holde sig til de
beskyttede havne, da de ikke let lader sig landsætte. Otringen
derimod er skattet paa udsatte steder, hvor baadene maa
trækkes i land. Paa otringen bruges ogsaa nu «hus» i stor
udstrækning.
Fembøringen var da den gamle garnbaad, og otringen var
linebaaden, men ogsaa den har faaet en konkurrent i senere tid
i de smaa doryer, der kastes paa vandet fra større fartoier og sætter
sine liner.
Da sneiseilsbaaden begyndte at bruges, blev der anskaffet
forskjellige slags farkoster. Fembøringer blev ombygget og
snei-seilrig indsat.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
