Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FISKERIER.
117
Imidlertid var der gode fiskerier i sekstiaarene, og da det
nye konkurrerende anlæg forst kom i drift i 1866, kunde
Leirosens fabrik arbeide under gunstige vilkaar.
Den norske fiskeguano viste sig at være et fortrinligt
gjod-ningsstof ved dyrkning af runkelroer, og i begyndelsen af
sytti-aarene betaltes for norsk fiskeguano i Tyskland pr. sæk å 100
kg. ca. 20 kroner leveret ved fabriken, en pris som hvedemel i
vore dage.
Det var lykkedes ved simple maskiner og apparater at
levere varen veltørret og fint pulveriseret af lys farve omtrent
som mel.
Den norske fiskeguano har en meget heldig sammensætning
som gjødningsemne, garanteret mindst 8 pct. kvælstof og 12 pct.
fosforsyre; den virkelige gehalt var optil respektive 9 pct. og
15 pct.
Et Pariserfirma Rohart & Fils anlagde i 1862 paa
Sjursvik-neset paa Indlandsøen i Kristiansund en fabrik for fiskeguano,
og dette anlæg flyttedes i 1864 til Aaviken paa Vaagan
præste-gaards grund.
2den juledag 1865 brød dragsugen op gulvet i fabriken og
ødelagde flere hundrede sække guano. Nogen regelmæssig drift
blev der siden ikke, og ved krigens udbrud i 1870 blev fabriken
forladt.
Efter krigens afslutning i 1871 blev der grundlagt tre større
tyske anlæg paa norsk grund, knyttet til fiskeribedriften i Norge
og til ishavsfangsten: «Deutsche Polarschifffahrt Gesellschaft»
med hovedstation og fabriker i Kristvik ved Kristiansund,
«Lo-foden Fischguano und Fiscliproducten Gesellschaft» med
fabrikanlæg paa Sauøen i Henningsvær og «Nordkap Fischguano und
Fiscliproducten Gesellschaft» med fabrikanlæg paa Rosmolen paa
nordre side af Fuglneset ved Hammerfest. Dette sidste anlæg
blev aldrig fuldfort.
Det første tyske selskab skulde drive ishavsfangst med store
skibe med norsk mandskab; det byggede tranhuse og guanofabrik
i Kristvik nær Kristiansund. Selskabets virketid blev kort; 1877
blev dets anlæg og eiendomme i Kristvik solgt til et indenbys
firma i Kristiansund, og den af selskabet oprettede fabrik for
fiskeguano i Kristvik kom til at spille en rolle.
«Lofoden Fischguano und Fischproducten Gesellschaft» havde
en aktiekapital af 900 000 mark i 1871. Formaalet var
tilvirkning af fiskeguano, fiskelim, damptran og andre transorter paa
en fabrik i Lofoten. Selskabet kjøbte to øer ved Henningsvær,
Sauøen og Skaten, og paa Sauøen blev i 1872 paabegyndt
opførelse af et større fabrikanlæg.
Af de 3 tyske fabriker i Norge bestod fabriken paa Sauøen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
