- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Anden del (1908) /
121

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FISKERIER.

121

garn, sildegarn, troldgarn, teiner og glip. Udenfor skjærgaarden
er redskaberne mest dybsagn og line, men der fiskes ogsaa med
garn og synkenoter.

Paa dybsagn fiskes særlig torsk, hyse, uer, sei og forskjellig
smaafisk, som oftest nær land, medens linerne tager mest brosme,
lange, hyse, torsk og kveite og sættes ofte langt ud fra land.

Fisket til husbehov er vigtigt, men hvor store mængder fisk
der gaar til dette brug, er ikke godt at sige, da derover ingen
statistik findes, og det er ogsaa vanskeligt at tælle op, hvor
meget fisk, der forbruges i distriktet.

I en stor del af amtet er der den største del af aaret
rigelig tilgang paa kogefisk, torsk, sild, uer, kveite, hyse, hvitting,
sei o. s. v.; dog er der en tid af aaret, da fangsten ikke er
synderlig stor i fjordene og i leden og ved Lofotens inderside. Noget
fisk er der hele aaret rundt, men befolkningen reiser nødig ud
paa fiskeri, naar de ikke venter at faa megen fisk.

Fra Lofoten har det været almindeligt, at hver fisker tog
med paa baaden 1 tønde saltet torsk, og fiskernes og andres
forbrug anslaaes til 41 2 million stykker skrei.

Hvor stor mængden og værdien er af den i amtet forbrugte fisk,
er, som nævnt, vanskeligt at sige, da der ingen statistik foreligger. I
beskrivelsen af Finmarkens amt er forbruget af fisk for
befolkningen i hele landets byer sat til 24 kg. fersk fisk og 3.5 kg.
tilvirket fisk om aaret, til en værdi af 8 kr. om aaret, og for
befolkningen i Finmarken er forbruget sat til 110 kg., i Tromsø
amt til 80 kg. fisk pr. individ. Forbruget i Lofoten og
Vester-aalen er sat til samme kvantum, 80 kg. pr. individ, og for
Nordlands amt i gjennemsnit turde beløbet maaske kunne sættes til
60 kg., alt i form af sløiet fisk. Med amtets befolkning, 152144
indbyggere, giver dette et forbrag af 9 128 000 kg. fisk. Med
den antagne låve pris af 5 øre pr. kg., skulde dette give et
forbrug pr. individ af 3 kr. og et samlet forbrug af 456 000 kr.
Værdien af den fisk, som fortæres i hjemmet, maa sættes
skjons-mæssig, og 5 øre pr. kg. sløiet fisk i Nordland, ligesom 24 ore
i byerne, synes lav.

I Lofoten har en sløiet torsk kostet ca. 25 øre og veier
omtrent 2.5 kg., hvilket giver en værdi af 10 øre pr. kg., og
med dette grundlag vil værdien af den i amtet fortærede fisk
være 456 000 kr. Med de priser, som i de senere aar er
betalt for fersk fisk, bliver værdien noget større. Sei byttedes for
saaledes, at 1 kg. mel betaltes med 1—4 kg. sei, og sættes
1 kg. russemel til 12 øre, bliver værdi paa seien fra 3—12 øre
pr. kg.; sædvanlig var 2V2 kg. sei for 1 kg. mel eller 5 ore pr.
kg. Men i de senere aar er prisen paa russefisken høiere. Der
betaltes i 1906 paa Andenes 16 øre pr. kg. torsk, for 10 ore. Sei be-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-2/0137.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free