Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FISKERIER.
125
sig huskarle og leilænclinger paa en baad og roede didhen, hvor
silden var kommet. Han kvad da nogle vers, der ansees for
ægte, og da not forekommer i disse, er vel ogsaa disse vers et
bevis for, at noter dengang var kjendt.
Disse Øivinds sildevers er vredne, men indholdet kan maaske
prosaisk gjengives saaledes:
Lad os ro sydover med skibet, der hvor sjøfuglene speider
efter sild, som fanges med not, og prøve at faa tilkjøbs for mine
venner de rødder (silden), som bølgesvinet (skibet) roder op.
Det heder videre, at da havde hau solgt sit løsøre for fæ,
saa at han kjøbte sild for sine pile. Da kvad han et vers, som
maaske kan gjengives saaledes: Den spænde af solv, som
islæn-dingerne sendte, maatte jeg bytte bort for buskapen, som beiter
i fjordene. Mine egne pile solgte jeg for sild. Det sidste
udtrykkes saaledes, at han solgte buens sild (pilene) for havets pil
(sildene).
Den føjste vinter, Haakon Jarl raadede for landet, det
vil sige 970, gik silden ind rundt hele landet, heder det hos
Snorre.
Om Erling Skjalgsøn heder det, at «nogle af sine frigivne
satte han til sildefiske». Der har efter dette paa den tid været
sildefiske paa Vestlandet. Ogsaa paa Østlandet synes de at have
fisket sild paa Olav den helliges tid, thi Olav «forbød al
vareførsel fra Viken op til Gautland, baade sild og salt; det kunde
gauterne vanskelig undvære».
I 1164 tillod pave Aleksander III at fange sild, naar den
kom til landet, paa søn- og helligdage, undtagen de 15 største.
Tilladelsen gjentoges i 1248 af Innocens IV; kardinallegaten
Wilhelm af Sabina gav helligdagene helt fri, men det blev ikke
bekræftet.
Den hanseatiske krønikeskriver Herman Corner nævner 1428
sild som en af Nordlands vigtigste udførselsartikler til Bergen,
og Absalon Pederssøn omtaler omkring 1570 de rige sildefiskerier i
Trøndelagen og Haalogaland.
I sidste halvdel af det 17de aarhundrede var Bergens
udførsel i gjennemsnit kun 10 000 tønder aarlig. Fra 1650—54
var den 8 000 tønder og fra 1665—72 9 000 tønder aarlig.
Petler Dass omtaler i sin «Nordlands Trompet» ea. 1680
sildefisket kun kort. Man faar indtryk af, at sildehandelen har
indskrænket sig til, at folk i fjordene tiltuskede sig sild for næver
og bord.
I 1731 udførte Bergen endnu til udlandet kun 16 000 tønder
«nordlandske- og sommersild». Udførselen tiltog i midten af
aarhundredet, i 1758 og 1759 til omtrent 30 000 tønder og i 1760
til 43000 tønder nordlandsk sild, og dette skyldtes for en væsentlig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
