Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
15*2
NORDLANDS AMT.
et stæng paa 6 000 tonder og vedblev at optage saaledes de store
sild i det, saalænge saltet strak til. Da der ikke var mere igjen
af dette, blev resten sluppet. Denne maade at «sigte» et stæng
paa, er neppe hyppig anvendt.
Notlaget er et selskab, der omfatter notbrugets eier eller
eiere, notbasen og mandskabet. Af fiskets udbytte tilfalder
halvdelen notbrugets eiere og halvdelen notbrugets mandskab.
Af bruttoindtægten betales forst udgiften til slæbedampskib
samt andre udgifter til det fælles bedste. Hvad der da bliver
igjen er lagets nettofangst.
Af denne nettofangst faar logifartoiet Vio og dertil ofte en
fast sum af 30—50 kr. samt en mandslot. Desuden har fartøiets
skipper, det eneste mandskab, som fartøiets reder vælger, 1
mandslot.
Hvad der bliver igjen efter fradrag af 1/io for logifartoiet og
den faste sum 30—50 kr., skiftes i 2 lige parter, hvoraf den ene
tilfalder «folket» og den anden «bruget».
Folkets anpart skiftes derpaa i lotter efter folketallet.
Notbasen og underbasen faar, selv om de er medeiere i bruget,
regelmæssig en ugentlig hyre ved siden af sine mandslotter. Den
udgjør for basens vedkommende fra 12—20 kr. ugen og for
underbasens 5-—7 kr. Den udbetales altid af brugets anpart.
Mandskabets lønsvilkaar er forskjellige. De fiskere, som er
medeiere i bruget, oppebærer kun sin mandslot og sin brugslot.
Det leiede mandskab, som ikke er brugseiere, faar 4—7 kr. i
ugentlig hyre og mandslot, men de har adgang til at frasige
sig hyren og vælge hel mandslot. Paa sommerfisket, og tildels
paa vinterfisket, faar det leiede mandskab almindelig ingen hyre,
men fuld mandslot og endel proviant.
Udgifterne til leiefolkets hyre og proviant bæres altid af
bruget.
Af brugets anpart udredes først alle paa bruget faldende
særudgifter til hyre og proviant m. m.
I en vaag, hvor silden staar tæt, kan flere notlag være
samlede, og alle arbeider de med at sætte sine nøter ud. Reglerne
for sætningen iagttages saa godt som muligt, men ofte bliver der
tvist om sæt og fangst, og en saadan retssag kan gaa baade aar
og dag. Undertiden bindes flere nøter til hverandre, og saa
«ringes» silden ind, og noternes ytterste kanter hales mod land.
Silden er nu indestængt mellem notvæggen og landet. Naar
silden ikke har gaaet mod land, men staaet ude i fjorden paa
dybt vand, er mange noter blevne bundne sammen og sat i
passende dybde, og saa er hele rækken af nøter halet indover, og
sildestimen drevet foran den mod land.
Opgjøret er ofte indviklet paa grund af de tvungne lag,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
