Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FISKERIER.
135
hvori noterne kommer, naar der kastes samtidig, og fleres nøter
slaar sig sammen. De kaldes kastelag i modsætning til faste lag,
lag, som iudgaaes for længere tid, og som forst hæves, naar det
er tilbørlig opsagt, samt af rorlag, forud aftalt lag for en bestemt
anledning eller en kortere tid, og som ophører af sig selv ved
dennes udløb. I almindelighed deles fangsten efter regelen: «Not
mod not og mand mod mand.»
Samlag mellem notlagene kan saaledes være af en fastere
eller løsere art. Hyppig slutter flere nabolag eller flere indbyrdes
kjendte lag et saakaldt fast lag for hele fisket. I et fast lag
optages sjelden flere end 6 notlag. De arbeider enten i
fællesskab paa samme vær eller fordeler sig paa flere vær for bedre
at kunne udnytte chancerne. Nettofangsten deles i 2 dele; den
ene til brugene, den anden til folkene. Foruden disse lag stiftes
kastelag, som er mere tilfældige.
Vaarsildloven af 24de september 1851 § 8 opstillede den
regel, at det notlag, som først begyndte at kaste noten ud, var
eneberettiget til den sild, som fandtes i det af noten afstængte
sjoomraade. Derfor gjaldt det overalt for notbaserne at være
«første mand» til kast. Men paa den anden side gjaldt det ikke
at begynde kast, uden man var sikker paa, at der var noget at
kaste efter. Paa sildvaagerne laa da regelmæssig flere notlag
færdige til kast, saasnart deres notbas gav kommandoen: «Ro paa!»
Til modarbeidelse af denne konkurrance indfortes efterhaanden
kastelaget. De forskjellige notlag slaar sig sammen og deler
udbyttet.
Paa denne maade kan 20—30, ja 50—(30 notlag komme
sammen i kastelag; og de forviklede lagforhold, som derved
opstaar, kan let medføre strid mellem fiskerne. Det gjælder derfor
at have greie og faste regler om kastelagets ophor, f. eks.:
1. Et kastelag ansees bestaaende, til opgjør finder sted.
2. Før opgjøret kau et i kastelaget deltagende notlag opsige
laget. Men det frasiger sig da andel i den ved opsigelsen
ubjer-gede fangst eller den sild, som endnu staar i laas i sjøen.
3. Kastelagets oplosning kan ske ved at opdele laget i
gruppelag.
4. Er f. eks. 30 notlag komne sammen i kastelag, deler de
sig straks i 5 gruppelag, hvert paa 6 uotlag. Hvert gruppelag
udgjør for resten af fisket et fast lag. For at alle grupper skal
blive delagtige baade i udbytte og arbeide med det kast, som
har foranlediget kastelagets stiftelse, tages et lag af hver gruppe
til at oparbeide dette. Naar kastet er indbjerget, deles fangsten
mellem disse 5 lag efter de sædvanlige regler, og hvert lag vender
tilbage til sin gruppe med sin anpart, der da indgaar i
gruppelagets endelige opgjør.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
