Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
15*2
NORDLANDS AMT.
Udbyttet for den enkelte fisker stod ikke i forhold til det
rige fiske. Det skulde fordeles paa mange noter, og ofte skulde
de noter ogsaa have sin lod, som efter truffen aftale havde været
med i laget, uden at de var kommet til at væde noten.
Garnfisket. Sildefisket med garn foregaar enten med
sætte-garn, der heftes fast og staar paa et bestemt sted i sjøen, eller
med drivgarn, som driver omkring, fæstet sammen garn i garn
til en «lænke», hvis ene ende fastholdes af fartoiet eller baaden.
Sættegarn var tidligere det almindelige og eneste redskab til
fangst af sild. Garnfisket er en billigere og mindre risikabel
bedrift end notfisket. Det kræver mindre kapital, mindre
folkehjælp og kan dog give rigt udbytte. Garnfiskerne kan tage
silden baade nær land og paa fri sjø med drivgarn; notfiskerne
kun, naar den gaar under land. Garnmanden har saaledes med
sine billigere redskaber flere chancer end notmanden; men naar
silden kommer under land, kan notfiskeren i et eneste kast fange
mere sild end garnfiskerens samlede fangst, var end hans garn
«staurgaaede» hver eneste nat under hele fisket.
Fiske med sættegarn foregaar mest paa beskyttede steder i
fjorde og sunde, hvor bund og strom tillader det. Drivgarnene
og sættegarnene er oftest af samme sort. Til sættegarnsfiskeriet
bruges altid aabne baade paa 15—20 tønder og bemandet med
3—6 mand med 12—30 garn. Garnene sættes i «lænker» paa
3—5 garn paa steder med passende dybder. Disse lænker
bliver forankrede i begge ender og holdt oppe af kagger med taug
fastgjort i enden af hvert garn. De sænkes ned i forskjellige
dybder efter omstændighederne, og ofte bliver de sat paa
bunden. I Nordland bruges ilestene til forankring af lænken. Garnene
sættes om aftenen og trækkes i lysningen. Naar de er trukket,
bliver silden aftinet, og garnene trukket op paa fjeldet for at
ligge luftig.
Indtrækningen i baaden foregaar over en lang rul, som er
fæstet paa æsingen eller paa skvætgangen midtskibs.
1 gamle dage, da der ikke var opkjøbere af silden, fiskede
man madsild for aaret samt agn for dagen og saa nogle tønder
til, for hvilke man hos fjordfolkene tiltuskede sig river, næver,
kjeiper o. lign. Resten blev brugt til kreaturerne.
I gode aaringer kan man tjene godt paa silden. 2 mand i
en seksæring kan faa op til 10—12 tønder sild i løbet af en nat.
Drivgarnsfisket har i lang tid været kjendt og brugt i Norge,
men før var det kun smaa aabne baade inde i fjordene og i
lukkede farvande, som drev.
Naar solen er dalet, saa at det er nogenlunde mørkt midt
paa natten, kan sildegarn sættes. Saalænge natten er lys,
nytter det ikke at prøve med garn efter silden. I regn og skyet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
