Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FISKERIER.
141
Melø ned til Skibaasvær, idet mindre masser paa denne fart
har taget en mere ostlig retning paa værene Fuglevær og
Flein-vær i Gildeskaal og for en del paa Helligvær i Bodø sogn.
De vær paa indlandet, hvor fisket især slog til, var
Helligvær, Fuglevær og Fleinvær i Salten, Nordre Neso (Kødo), Selsovik,
Lovunden og Aasvær paa Helgeland.
Siden har storsild næsten hvert aar været fisket udenfor
Komsdalskysten. Fiskere fra Aalesundskanten beretter, at fersk
storsild findes i den lange, som i august maaned fiskes paa 100
—150 favnes dybde, og nogle maaneder senere fiskes denne sild
i drivgarnene i overfladen.
Det samlede udbytte af storsildfisket var fra 1863—74 i
Nordlands amt omtrent 2 millioner tønder.
I 1899 og 1900 er fisket lidt storsild til værdi 1200 kr. og
4 000 kr.
Da storsildfisket var slut, herskede stilhed og ro i udværene
i Nordland. Salterierne stod tomme. Enkelte seige sildekjøbere
holdt det gaaende med at sende folk op i den faste tro, at
storsildfisket i Nordland ikke var slut.
Store kostbare salteribygninger med kaianlæg stod efterladt
øde og tomine ude i værene. Vinterstormene rev i bygningernes
tagværk og bordklædning; sugdraget bortforte dele af
stenfundament og stolpeværk, og salteribygningerne blev efterhaanden flyttet
bort fra været.
Mislykkede udrustninger, mislykkede reiser og betydelige
omkostninger medførte dybe greb i den ved storsildfisket
opsparede vinding. Udbyttet blev for mange tilsidst lidet.
Tilvirkning af sild. Sildefisket er, som ovenfor omtalt,
urgammelt i Norge, men udførselen af sild synes ikke at være saa
gammel som udførsel af tørfisk. Det heder, at kunsten at salte
sild først blev opfundet omkring aar 1400. Det heder, at i
aaret 1398 har en hollandsk fisker fra Biervlint ved navn Willem
Bøkel (Beukelsz) fundet paa at salte sild, som man gjor det nu.
Fremgangsmaaden bestod deri, at silden blev ganet-,
tarmkanalen udtaget, silden vaskedes i ferskvand og blev saa lagt i
en saltlage af ferskvand og sjøsalt, hvor den blev liggende i
12—15 timer. Endelig blev skjællene saavidt mulig borttagne,
og silden sammen med salt nedlagt i tønder til forsendelse.
Bøkels navn lever endnu i ordet bøkling, som er en bestemt
sort røgesild.
Denne opfindelse gav stødet til et opsving i hollændernes
fiskeri, trævareindustri og handel. Store rigdomme tilflød landet,
og det blev f. eks. sagt om Amsterdam, at byen var bygget paa
sild. Opfinderen dode i aaret 1449. Paa hans grav i Biervlint
reiste fiskere en mindestøtte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
