Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FISKERIER.
143
vistnok indførtes ogsaa fra gammel tid salt. Men tilgangen paa
salt har vistnok været liden.
Saltmangelen var selv langt ud i det 17de aarhundrede oftere
følelig. Saaledes anfører Mikkel Hofnagel, at en tønde salt i
marts maaned 1(342 kostede i Bergen 8 å 9 rigsdaler.
At sildesaltning skulde have været ganske ukjendt hos os i
ældre tider, synes dog lidet rimeligt.
Et folk, der selv tilvirkede salt og tidlig indførte salt, og som
bem^tede dette ved tilberedningen af andre levnetsmidler og som
fra gammel tid af havde havt adgang til nogle af verdens rigeste
fiskerier, maatte, ytrer statsraad L. Daae, nødvendigvis ledes
til at anvende dette middel for at bevare en fangst, af hvis
rigdom en stor del ellers maatte gaa tilgrunde. Det er ikke godt
at indse, hvorledes det skulde være muligt for de udenlandske
skibe, der i det 13de og 14de aarhundrede søgte de norske
fiskerier, at bevare sin fangst, medmindre salt benyttedes til
opbevaring af samme.
Det synes lidet rimeligt, at tørret sild, uden at tage skade,
skulde kunne føres skibsladningsvis langs kysten fra Nordland til
Sogn, saaledes som det antydes i fortællingen om Halfred
Vand-raadeskald fra Haakon Adelstensfostres tid, eller fra Nordland til
Bergen, som Herman Corner beretter.
Benævnelsen «meisasild» udelukker ikke muligheden af
saltning, da det i senere tid har været ikke usædvanligt, at man
fra de bergenske fjorde af har kløivet spegesild i meiser til de
gaarde, hvortil adkomsten har været besværlig, hvilket, før veien
over Lærdal blev farbar med læs, ogsaa skal have været tilfældet
med hele den sildeforsyning, som gik derover til de tilstødende
oplandsdistrikter.
Paa grundlag af disse betragtninger, antager Daae, at
saltning af sild har været kjendt her fra de ældste tider, men denne
saltning har været meget ufuldkommen og har kun for en
kortere tid formaaet at bevare silden for bedærvelse. Den paa
mange steder i landet endnu herskende mærkelige forkjærlighed
for daarlig saltet eller sur sild og sur fisk i det hele taget kan
være en levning af længst hensvundne tiders husholdningsskik.
Saltningen af den nordlandske fedsild maa foregaa hurtig,
hvis varen skal blive god. Der klages ofte over daarlig pakning
og slet sortering, og man har anbefalet tilvirkning efter hollandsk
eller skotsk maner, men det nytter ikke, hverken forbedret
til-virkningsmaade, bedre tønder, vragerlov m. v., saalænge silden
ikke behandles godt fra förste haand.
Notsild tages op i store listerbaade paa indtil 100 maal og
derover. Naar baaden er fyldt, roes den til kjøbefartøiet, hvor
silden heises op, maales og styrtes i en eneste stor binge paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
