Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BERGVÆRKSDRIFT OG STENBRYDNING.
1 5 L
skrevet 1430—40, Bagangr, hvilket navn, efter professor Sophus
Bugge, kan blive til Balangr.
I Ofoten har der været megen tale om Bals gamle
kobberværk, og man har ment, at stedet for grubernes beliggenhed
er glemt.
Børvasgruben horte til Ofotens gamle kobberværk, og der er
nogle gamle smaagruber paa fjeldet mellem Borsvatn og
Raan-vasbotn ; hovedgruben, hvorfra al denne herlige malm er kommet, den
soger man endnu den dag idag forgjæves, heder det i Ofoten.
Sagen er vel den, at gruberne er fattige, og driften har derfor
været ubetydelig.
I Ranen mente man i løbet af det 17de aarhundrede at
have fundet sølvanvisninger, hvilket gav anledning til, at der
anstilledes forsøg paa drift. Man lovede sig stort udbytte af
sølv- og kobberholdige blygange, som i 1860-aarene fandtes i Mo
i Ranen ; men hverken her eller paa de andre steder i Nordland
kom der nogen bergværksdrift igang. Folks drømme om den
rigdom, som man lovede sig af Ranens sølvværk, blev spottet af
Petter Dass i hans sølvbergrim. Ogsaa i regjeringen gjorde man
sig store forventninger om den nordlandske bergværksdrift, og
Henning Irgens blev udnævnt til bergmester i Nordlandene i
henhold til en kgl. befaling til berghauptmand Schlanbusch af 26de
mai 1688.
Petter Dass’s digt er en satire, men det giver oplysning om
finderen, om fjeldet, hvori malmen var funden, om den
paatænkte vordende smeltehyttes beliggenhed; de gaarde, han
nævner, er kjendte gaarde, og de bonder, han omtaler, findes, efter
A. E. Eriksen, alle i matrikulen fra den tid, omkring 1680.
Det var forekomsterne i Mofjeldet, paa sydsiden af
Ranen-fjorden, som man agtede at bearbeide. Det heder nemlig i Dass’s
digt, hvor han tiltaler nisserne i fjeldet:
Jeres Rigdom udi Ro
I længer ei maa have,
Man for skal slet i to
Det store Mofjeld grave.
At bergmesteren Henning Irgens skulde hid, kan og sees af
rimet; det heder nemlig:
I skal saa blive var,
Naar Henning Trgens kommer,
Forsikrer jeg, han har
De Ting i sine Bommer,
Som skal jer tvinge til
At aabne Skrin og Laaser,
Og hvis I det ei vil,
Da Skam faa Eders Kraaser.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
