Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BERGVÆRKSDRIFT OG STENBRYDNING.
1 5 L
prøvestykker af en slags sort, glasseret malm, foruden paa
Vaisa-fjeld øst for Rotangsfjorden nær grændsen.
Jernmalm fra Mo i Ranen blev tilgodegjort ved
Mostad-markens jernværk.
I F uglvikfjeldet i Mo i Ranen blev i aaret 1799 en
jernmalmanvisning muthet af Mostadmarkens jernværks eier, som af
og til lod drive en grube her. Denne grube og Orniligruben i
Ranen hørte til Mostadmarkens værk, og dens malm ansaaes for
rig og godartet og forefandtes i stor mængde; den lange afstand
fra værket foraarsagede imidlertid, at malmen herfra blev lidet
benyttet, og gruberne var i flere aar indstillede. Fra 1823 blev
dog aarlig nogle jægteladninger malm afhentede herfra, og, heder
det, der er al formodning om, at disse ertsleier vil kunne levere
et betydeligt kvantum af smelteværdig malm (Kraft og
bergmester H. C. Strøm).
De her nævnte gruber hører til det store jernmalmfelt i
Dunderlandsdalen, sona i vor tid skal tilgodegjøres ved de store
anlæg ved Storforshei og Gnldsmedvik.
Nogle kobbergruber blev drevne i Vatn f jorden i Gimsø i
Lofoten i 1830-aarene af trøndere, men tilslut opgaves de som
ufyndige. Et engelsk firma forsøgte en kort tid en mindre drift
her og udskibede noget kobbermalm af ringe gehalt.
Bergværksdriften i Nordland laa helt nede, indtil sølvholdig
blyglands og fahlerts fandtes i Svenningdalen i 1876, og først i
1879 kom Nordlands amt med i bergværksstatistiken med en
produktion af 105 tons sølvholdig malm til en værdi af
110 000 kroner.
Fra 1866 er der statistiske tabeller over Norges
bergværks-drift, og helt ifra dette aar og til 1879 er der ingen produktion
af ertser og metaller i Nordlands amt.
Efterat Svenningdalens grube i Vefsen var fundet i 1876,
fandtes i 1882 .Jacob Knudsens grube i samme egn i
Svenningdalen. Disse gruber blev drevet fra 1877 til 1899 og gav ialt
malm med et sølvindhold af 16 000 til 17 000 mark til en værdi
af 1.5 millioner kroner, hvoraf kanske 150000 kr. var nettoudbytte.
Med fundet af Svenningdalens gruber begyndte skjærpniugen
i stor stil i Nordland.
I kort tid dannedes en mængde grubeselskaber.
Bergmesterens beretning for 1883 opregner navnene paa 41 forskjellige
slige selskaber. Det var alene Svenningdalens og «Jacob
Knutsens» interessentskaber, af hvilke det sidste begyndte i 1882,
som satte igang nogen drift. Der blev i Mosjøen udstedt
omtrent 5 000 aktiebreve med meget variabel kurs og med livlig
omsætning i begyndelsen, men alle 5 000 aktiebreve endte som
værdiløse papirer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
