- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Anden del (1908) /
151

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

BERGVÆRKSDRIFT OG STENBRYDNING.

1 5 L

opgivet af selve finderne eller anmelderne som værdiløse, thi et
muthingsbrev koster ikke mange kroner. Da det kun er et lidet
antal af fundene, som drives, og da man, for at beholde sine
fund i aarevis, maa faa frist paa dem, og da antallet af
fristbevillinger i 1904 er 4 215, saa viser det, at henimod halvdelen
af de muthede anvisninger er opgivne af mutherne, idet de ikke
har holdt dem i frist.

Nu er det vistnok saa, at ofte anmeldes og muthes den
samme anvisning gjentagne gange, saa at det ingenlunde er saa,
at antallet af anvisninger svarer til antallet af fund, og flere
muthingsbreve maa ogsaa ofte udstedes paa samme anvisning,
men tallene viser dog, at de fleste fund opgives snart.

Aarsagerne til denne voldsomme anmeldelse af fund er
forskjellige. I mange tilfælde anmeldes og muthes i god tro, idet
vedkommende finder antager at have gjort et fund, og da driften
i Svenningdalen en tid var fordelagtig, og senere driften ved
Suli-telma gav godt udbytte, er haabet om at vinde rigdomme vakt
hos mange.

I de senere aar kommer hertil forsøget paa at tilgodegjøre
jernmalmene i Nordland, og disse jernmalme har adskillig
udbredelse, saa de anmeldes paa mange steder.

Dernæst har udlændinger saavelsom indlændinger drevet
skjærpningen paa den maade, at de leier folk, undertiden finner,
som farer om i fjeldene og søger efter ertser ; de har sin betaling
for dagen, og kommer vistnok tilbage med mange anmeldelser af
værdiløse fund. Saa er der nogle, som anmelder nær tidligere fund
i haab om, at den ældste finder ikke har iagttaget eller skal
glemme at iagttage alle lovens bestemmelser, saa at første finder
mister sin ret. Denne trafik er saa almindelig, at der er dannet
en ny benævnelse for disse anmeldelser af andres fund, idet de
benævnes overskjærpninger, en urigtig benævnelse; thi at skjærpe
er at arbeide i fjeldet eller at gjennembryde jordens overflade
for at søge efter nyttige mineraler, medens disse overskjærpninger
er anmeldelse af andres fund i haab om, at förste finder eller
anmelder af en eller anden grund kan miste sin ret.

Endelig er der en del af de gruber, som holdes i frist,
deier anmeldt af den grund, at man vil bemægtige sig hele
erts-distrikter, saaledes at man spærrer feltet for andre.

Det er bergværkslovens hensigt, at gruberne skal komme i
drift, men den tillader, at en mand beholder sit fund, hvor der
er aarsager tilstede, som hindrer ham i at drive, men disse
hindringer maa ikke være saadanne, som tilregnes grubeeieren; de
maa hidrøre fra særegne og forbigaaende omstændigheder ved
grubens eller skjærpets drift eller ved ertsernes benyttelse eller
afhændelse.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-2/0167.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free