Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
15*2
NORDLANDS AMT.
Det skal godtgjøres for bergmesteren, at disse hindringer er
tilstede. Det har imidlertid udviklet sig saaledes, at disse
frist-bevilliuger næsten altid gives. Naar der holdes i frist 4 215
fund i 1904, saa tor man vistnok trygt gaa ud fra, at de fleste
muthere slet ikke agter at drive, men at de holder anvisningerne
i frist, dels for at holde andre borte, dels i haab om, at en eller
anden skal afkjobe dem deres fund, saa at de tjener lidt eller
meget paa sin skjærpning.
En god og liberal lov er her udnyttet til sine yderste
grændser, men trods disse tusender af anmeldere og muthere,
som ligger ind paa hverandre, har hele denne trafik kun givet
anledning til meget faa processer. Derimod lader det sig ikke
negte, at al denne skjærpning har givet anledning til unødige
udgifter, mange skuffelser og til en saare uheldig handel med
værdiløse fund.
Det var i begyndelsen af 1870-aarene, at Vatnbygdens
erts-rigdom vakte beboernes opmærksomhed; forst var det svovlkis
og kobberfattig svovlkis, som fandtes, men i 1876 opdagedes
flere steder kobberkis i storre mængde, og 4 skjærp anmeldtes;
senere kom mange flere til.
Overstiger Tonnes Lassen henledede forst opmærksomheden
paa disse gruber i et arbeide «Kobberforekomsten i Vatnbygden
i Nordland» (Polyteknisk tidsskrift 1879).
Allerede Lassen omtaler i 1879:
Furubakkens 6 skjærp i sydvest for gaarden Storli ved
Furuhaugen.
Jakobsbakkens 3—4 skjærp i sydost for de foregaaende.
Hankabakkens 3 skjærp nord for Fagerli.
Mons Petter urens 3 skjærp vest for gaarden Sandnes.
Glasstulen skjærp tæt ved Grønli.
Mons Petergruben kaldtes den ældste grube, og den skal
have sit navn efter den mand, der forst fandt malm der.
Senere eiere af skjærpene fik disse undersøgte af bergmester
Tellef Dahll og andre, der fandt vanskelighederne ved transporten
i denne afsides egn for store.
Der krævedes store udlæg for at udnytte forekomsterne.
I 1886 fik konsul N. Person i Helsingborg med malmleierne
at gjöre, veiledet af den svenske bergmand Alfred Hasselbom, som
i 1887, i februar maaned, med 50 mand reiste opover for at
bryde malm til provesending. Paa vinterføre tidlig paa vaaren
kjørtes endel kis nedover til Fineide som prøve, og i juni
skibedes yderligere 420 tons.
Ved oprettelsen af Sulitelma aktiebolag skaffedes den fornødne
kapital tilveie, og den egentlige drift begyndte i 1887, da
gruberne gik over til dette selskab.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>