Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BERGVÆRKSDRIFT OG STENBRYDNING.
1 5 L
Nikkelholdig magnetkis er fundet ved Raanelvens udlob i
Ofotfjorden.
Balsgruberne ved Børsvatn er for omtalte.
I Skjomen i Ankenes ligger paa norsk side nogle forekomster
ved Volfojokk og Ruopsuok, nær de svenske Sjangeli
kobbergruber.
I Smorten, Jørendal og Madmoderen i Gimsø er der drevet paa
jernmalm. Ved Vatnjjorden er nogle ældre kobbergruber.
I Flakstad i Klokkeruren i Sordalen ved Andopen forekommer
jernmalm, som holder noget titan. Svovlkis forekommer ved
Hor seidet.
I Hadsel forekommer jernmalm ved Kaldjord og i
Lonk-fjord og ved Sommerset.
Ved Selvaag nær Hovden i Bø forekommer titanholdig
magnetjernsten. Ved Hjeisand paa Skogso forekommer jernmalm
opblandet med magnetkis.
Stenbrydllillg. I ældre tid er i Nordland brudt veksten,
kværnsten og brynesten. Veksten forekommer i Vefsen, i
Hemnes og i Mo.
Schnitler anfører, som for nævnt, at veksten fra Helgeland
er benyttet i Vor Frue kirke i Trondhjem. Ved Bjørnaali i Vefsen
brydes nu veksten til Trondhjems domkirke.
Kværnsten, der solgtes, har tidligere været brudt i Brønnø
ved et par gaarde, og ligesaa er kværnsten i gammel tid brudt
ved Setsaa i Saltdalen.
Brynesten tilhugges i Beieren, og tidligere har der været
hugget brynesten flere steder.
Tagskifer brydes paa et par steder i Fauske herred.
Grafit optræder paa flere steder og er gjenstand for
udvinding paa Jennestad i Sortland.
Forekomsten af kul med ildfast ler paa Andøen er tidligere
omtalt under afsnittet om amtets geologi.
Marmor. Paa mange steder i Nordland forekommer der
marmor af forskjellig beskaffenhed og i store mængder. De fleste
af disse nordlandske marmorforekomster er beskrevne af
professor J. Vogt i hans bog «Norsk .Marmor» 1897.
Paa adskillige steder er der fra omkring aaret 1880 aabnet
drift til udvinding af marmor, uden at produktionen har naaet
en størrelse, der staar i forhold til forekomsternes udstrækning
og mægtighed. For tiden, i 1906, drives kun de store
marmor-forekomster i Fauske, ikke langt fra Skjerstadfjorden i Salten.
Aarsagerne til, at denne marmorindustri endnu ikke har
taget opsving, er vel den store konkurrance i denne bedrift,
enkelte uheldige egenskaber ved endel af den marmor, som er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
