Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
15*2
NORDLANDS AMT.
rar bleven færdig, beløb den nordlandske produktion sig til lidt
over 2 000 m.3; i 1897 kommer man muligens op i 2 500 eller
3000 m.3, og om en aarrække vil brydningen temmelig sikkert
komme til at stige op til 5 000—10000 m.3 eller kanske endog
derover. Det er meget muligt, at udviklingen ikke vil komme
til at gaa særdeles hurtig.
Denne spaadom er hidtil ikke gaaet i opfyldelse.
Produktionen af marmor, færdig til salg, var i 1893 ca. 281 m.3,
svarende til 703 tons, og steg i 1896 til 2 167 m.3, svarende til
5 418 tons, i 1906 brpdes 480 m.3 marmor.
Efter handelsstatistiken var landets udførsel af marmor:
Tons.
1899 ....................1 301
1900 .................1 146
1901 ....................652
1902 ....................738
1903 ....................1460
1904 ....................1 614
1905 ....................2 075
1906 ....................501
Kalksten og marmor optræder i Nordland paa sine steder
med stor mægtighed. Den ofte urene kalksten eller marmor i
Dunderlandsdalen naar efter J. Vogt en mægtighed paa 1000 —
1 050 m. op for Dunderland gaard; heri er medregnet etpar
skifer-indleininger af 10—25 m.s mægtighed.
Et marmorlag med temmelig uren krystallinsk kalksten paa
sydsiden af Ørtvatn i Dunderlandsdalen er 700 m. mægtigt.
Lignende mægtigheder er der ogsaa paa mange andre steder
i Nordland, som ved Storvatn og Gryteselven i Hatfjelddalen, ved
Fokstad—Faldmo langs landeveien söndenfor, og i Dois tad aasen
og ved Andaasen, lidt østenfor Mosjøen, i Vefsen; ved Luktvatn og
bunden af Elvsfjorden i Hemnes; i omgivelserne af Gildeskaal kirke,
ved Tjellebotn, Ballangen og Lavangseidet i Ofoten. Paa alle disse
steder forekommer mest uren, krystallinsk kalksten, kun hist og
her marmor.
Omkring Lovgaflen og Tortenli ved Fauskeidet i Salten er den
horisontale bredde af broget, rod og hvid, Løvgafl-marmor, hvid
dolomitmarmor og graa, uren kalksten omkring 900—1000 m.;
mægtigheden af alle disse lag er ved Tortenli og Tveraa omkring
800 ni. Inden denne formation af marmor og skifer, med en
samlet mægtighed af 3 000—3 500 m., bestaar omkring 2 000 m.
dels af marmor og dels af uren, graa kalksten.
Marmor kaldes de hvide eller farvede kalkstene, som kan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
