Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BERGVÆRKSDRIFT OG STENBRYDNING.
175
Kalkspatmarmoren er mere grovkornet end dolomitmarmoren.
Lovgafl-marmoren bestaar af temmelig grovkornet rød
kalkspat-marmor med finkornet hvid dolomitmarmor; ved citron-bruddene
paa Fauskeidet, ved Kvandal i Skjerstad og ved Aspaas i
Velfjorden veksler lag af finkornet dolomitmarmor og grovkornet
kalkspatmarmor.
Den nordlandske billedhuggermarmor, dolomitmarmoren fra
Furuli, har et korn, som er mest efterspurgt til større statuer.
Mellem god kalkspatmarmor og den oftest mere finkornede
dolomitmarmor er der en forskjel, som er vigtig. Kornene hos
god kalkspatmarmor hænger godt sammen, men hos
dolomitmarmoren, ogsaa hos endel kalkspatmarmor, løsner kornene let
ved slag;. Slaar man et stvkke saadan dolomitmarmor løst med
O
en hammer, saa mister kornene sin sammenhæng, saa den kan
brydes istykker som sukker. Marmoren bliver «dræbt» under
slaget, og dette er en slem egenskab, naar marmoren skal
anvendes til billedhuggerarbeide.
God kalkspatmarmor er fast eller stærk i kornet allerede i
en ringe dybde under dagen. Ogsaa den grovkornede marmor,
med korn paa indtil 2—3 mm., kan være fast i kornet og lader
sig behandle f. eks. med meisel og fil.
Dolomitmarmor, som oftest er forvitret til adskillige meters
dybde, er temmelig løs i kornet oppe i dagskorpen; paa større
dybde bliver denne marmor, efter erfaring fra Furuli i Fauske og
Hekkelstrand i Ofoten, noget bedre; og denne marmor kan vistnok
tilhugges til finere ornamenter, og den hvide, glimmerfri
Furuli-marmor er anvendt som billedhuggermarmor, og det har lykkedes
at tilhugge buster af den, men nogen god marmor til dette brug
er den ikke; den er for løs i kornet. Almindelig dolomitmarmor
kan anvendes f. eks. til søiler, vægplader o. s. v. Den
grovkornede nordlandske kalkspatmarmor kan tage meget god politur.
Dolomitmarmoren derimod faar ikke saa god politur. Ved
poleringen af Lovgaflens rød-hvid-brogede marmor, som bestaar af rød
kalkspatmarmor og hvid dolomitmarmor, bliver kalkspatpartierne
vakkert speilende, medens dolomitpartierne endnu er uden
nævneværdig politur; forat ogsaa disse skal blive blanke, maa
poleringen fortsættes. Den stærkt speilende politur taber sig
temmelig hurtig hos marmoren, især naar den staar i fri luft.
I marmoren kan der sidde fremmede mineraler, og de fleste
af disse er skadelige for polituren; er marmoren farvet, kan de
dog virke vakkert paa poleret flade, saaledes mørkegrøn
hornblende i Lovgaflmarmoren, eller grøn glimmer i den røde
Leiv-set- og Løvgaflmarmor.
I hvid marmor er straalsten og glimmer skadelig, da der bliver
flekker eller striber.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
