- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Anden del (1908) /
181

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HUSFLID OG INDUSTRI.

1 181

vil vistnok heri gjöre nabosognene rangen stridig. Her er
snedkere, dreiere, smede, skræddere og skomagere, og skjønt de ikke
har staaet i nogen lære, har de dog erhvervet sig en høi grad
af fuldkommenhed, hvilket tildels kan tilskrives de her i sognet
indflyttede fremmede.

I kystherrederne tilvirkes og istandsættes nu fiskegarn og
andre fiskeredskaber, og de almindelige gaardsredskaber og
hus-geraad forarbeides. Hertil er i mange herreder det hele
husflidsarbeide indskrænket.

Langs" kysten, hvor befolkningen lever af havet og altid maa
være paafærde, hvor fisket slaar til, og hvor der desuden er
liden tilgang paa trævirke, er det forklarligt nok, at industrien
med trævarer er ringe. Inde i dalene, hvor der endnu er skog,
og hvor befolkningen ikke lever fra haand til mund som mange
steder ved kysten, burde tilvirkning af alle slags trævarer som
husflid være mere udbredt.

Vistnok har, som senere omtalt, tilvirkning af baade og alt,
hvad dermed staar i forbindelse, hidtil været drevet ogsaa som
en hjemmeindustri. I Bindalen, Vefsen, Ranen og Saltdalen, som
er herrederne for baadbygning i Nordland, har baadene lige til
de sidste aar været byggede paa gaarden af husbonden og hans
sønner. Milevidt op gjennem dalene, paa hver eneste gaard,
hører man klinking af baadbord. Denne industri er ikke fra
igaar eller idag og er vistnok ikke meget yngre end gaardenes
bebyggelse.

I indlandsbygderne, hvor der er tilgang paa trævirke, har
man om vinteren god tid til at pusle med øks og kniv. De
almindelige gaardsredskaber, slæder, vogne, river og økser,
tilvirkes.

Tidligere var der i Helgelandsbygderne en industri, og endnu
sees paa gaardene, især de afsidesliggende, hvor opkjøberen ikke
har fundet frem, tallerkener og fade, kunstfærdig dreiede ølboller,
bretter og kopper, store kander og krus, lysestager og
mangeltræer, smørkopper og ostebretter, øser og kokser og andet, som
vidner oin en gammel kultur, der holder paa at forsvinde. Alt
saadant kaldes nu for «gamalt medel», men holdes ikke i den
agt og ære, som det burde. De rosemalede tallerkener, fade og
brikker, som før udgjorde brudens medgift, sammen med
træ-kopper og øser samt kunstfærdig malede boller og krus med
inskription og aarstal, de agtes nu ringe og erstattes af krustøi,
billige kjøbte sager, der fortrænger det gamle trætøi.

Gamle vægskabe og sengesteder, som før prydede hvert hjem,
sees nu mindre ; andre tider og andre sæder har gjort sig
gjældende, men fattige og nøgne ser væggene ud nu mod før, da
noget af den gamle kultur prydede hjemmene.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-2/0197.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free