Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
184
NORDLANDS AM f.
Der er adskillige haandværkere, især paa Mo, hvor der bor
skræddere, skomagere, smede og snedkere.
Ski tilvirkes i Nordland. For ski siges i Ranen sædvanlig
«aanneran». At gaa paa ski kalder ranværingen «aa reinn’ i
aannerbakkæ».
Et skispor eller far efter en «aannerbakrenner» kaldes «ei
aannerdørjæ» (dyrja er spor efter ski eller slæder). Hvis flere
gaar paa ski i folge, siges om ham, som gaar forst: «han lægg’
op dørjæ». Det er almindeligt at gaa paa ski. Der er ikke
overflod paa gode veie, og paa vinterføre er derfor «aanneran»
gode at tv til. Naar man skulde over aasrygge, dale eller øde
heier, vilde man nok vanskelig komme frem, om ikke «aanneran»
havde været. Det er fra gammel tid en industri i Ranen at
gjøre ski. «Ranværings-aanneran», o: nordlandsskierne, har en
god form, med vakker bøining paa «aannerbrættet» foran og med
svag, næsten umærkelig opadbøining paa den rundspidséde
bagdel. Der er en bred rende (tro) under hele skilængden. De
pleier at indsætte skierne med talg og tjære, hvilket de kalder at
«valla». Det gjør skierne varige, glatte og hindrer dem for en
del i at «klabbe» i tung, kram sne.
I Dønnes herred væver og spinder kvinderne endel.
I Melo væves undtagelsesvis vadmel, men da det er letvindt
at faa kjøbt færdige, billige klæder, foretrækkes disse, men de
er ikke saa varme og stærke, som de hjemmevævede og
hjemme-syede.
I Beieren herred er husfliden ikke ringe; der er i bygden
forfærdiget de nødvendigste klædesplag, baade undertøi og overtoi.
Sauen har skaffet uld, som siden er bleven spundet og vævet
hjemme, og kvinderne har ogsaa besørget syningen. Men
her som andensteds har indforte, billigere sager tildels faaet
indpas.
I Gimsø horer spinding og vævning i hjemmet nu til
sjel-denhederne; efter at uldspinderier er oprettet paa mange steder,
er hjemmespinding omtrent aflagt.
I Vaagan herred arbeides meget lidet hjemme. Næsten alt
kjøbes færdigt hos landhandleren.
Baadbyggeri drevet som husflid er meget gammelt i
Nordland. Det vigtigste redskab i ældre tid, helt ned i det 18de
aarhundrede, var øksen, idet sag ikke brugtes, naar planker og
bretter skulde tildannes af stokken.
Schnitler omtaler i 1743, at Saltenfjorden har vakker
furuskog inde i landet, 5 mil lang efter Saltelven. Bønderne
benytter sig af den til at bygge smaa og store baade, ligesaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
